Den nye regering varslede fra starten en afskaffelse af det eksisterende håndværkerfradrag og et ønske om at erstatte fradraget med et tilskud, der er øremærket specielt til energirenovering af boliger. Umiddelbart en logisk konsekvens af, at boligers energiforbrug til især varme udgør omkring 30 % af vores samlede energiforbrug. Især huse, der er bygget før 1980 halter isoleringsmæssigt bagefter moderne byggestandarder og er uforholdsmæssigt dyre at varme op. Skal Danmark leve op til den ønskede 20 % reduktion af CO2-udslippet i 2020 (set i forhold til 1990), er det helt nødvendigt at øge indsatsen for at hæve boligernes energimæssige standard.
Håndværkerfradrag forlænget til 2012
Finansloven er nu faldet på plads og dermed er uvisheden om, hvilken tilskudsordning der gælder for boligejere, fjernet. Den gældende ordning med håndværkerfradrag afskaffes mod forventning ikke ved årsskiftet, men kommer til at gælde indtil udgangen af 2012. Regeringen overvejer at gennemføre en mindre ændring, der øger incitamentet til at sætte gang i energirenoveringsprojekter som opsætning af solfangere og solceller, etablering af jordvarme eller udskiftning af traditionelle termovinduer med lavenergivinduer. Men ellers er betingelserne de samme som hidtil: Boligejere kan få op til 15.000 kr. i fradrag til arbejdsløn for hver person over 18 år, der bor i husstanden. Med to voksne i husstanden svarer det til en samlet fradrag på 30.000 kr. eller et kontant tilskud til renoveringsarbejdet på maksimalt 10.000 kr.500 mio til energirenovering
Fra og med 2013 erstattes håndværkerfradraget af en såkaldt grøn støtteordning, hvor der udelukkende gives tilskud til energirenoveringer af boliger. I følge den nye finanslov, der ventes vedtaget af Folketinget inden jul, er der afsat 500 millioner kroner til dette formål i både 2013 og 2014. Det er endnu ikke afgjort, hvor stort et tilskud den enkelte boligejer kan få. Det afklares først i de afsluttende forhandlinger om Finansloven, men meget tyder på, at tilskuddet kommer til at være relativt begrænset og næppe vil få nogen til at iværksætte projekter, som ikke i forvejen er nødvendige eller uundgåelige. Det understreges af et simpelt regnestykke: Hvis en fjerdedel af landets godt 1 million parcelhusejere vælger at sætter energiprojekter i gang, rækker puljen samlet set kun til et tilskud på 4.000 kr. til hver, hvilket ikke batter meget i dyre energiprojekter som f.eks. etablering af jordvarme eller udskiftning af tag.Men måske vælger regeringen at gøre ordningen mere attraktiv for den enkelte ved at indføre et først-til-mølle princip, der giver boligejere mulighed for at få et større tilskud, så længe der er penge i puljen.
