Sådan påvirkes økonomien

Når man bringer et barn til verden, vil det også få indflydelse på privatøkonomien. Man skal pludselig tage højde for en helt ny type udgifter, og den samlede indkomst i husstanden kan ændre sig i en periode. Få overblikket her. 

Barsel, børneopsparing og børnepenge. 

Der er mange faktorer, der påvirker økonomien, når et barn kommer til verden. Men hvis I forbereder jer på ændringen, er det nemmere at håndtere. 

Hvad koster det at få et barn?

En velkendt talemåde lyder, at et barn koster ca. 1 mio. kr., fra det bliver født, til det fylder 18 år. Selvom det kan lyde af meget, er det nok ikke så urealistisk. Det svarer til 55.500 kr. om året – eller ca. 4.600 kr. om måneden. Og med udgifter til alt fra mad, tøj, fritidsaktiviteter og møbler til telefon og transport op gennem skoleårene, er det nok et rimeligt estimat.

Det er dog ikke kun en ren udgift at få børn. For med børnene følger også støtte i form af eksempelvis børnepenge. 

Sådan ændrer økonomien sig

Er man et ungt par, kan det i visse tilfælde være fornuftigt at blive boende i den lejlighed, man måske allerede havde sammen, før barnet kom til verden. På den måde kan udgifterne holdes nede ved at fortsætte med at bo billigt. 

I starten skal man budgettere med udgifter til tøj, bleer, babyudstyr og andre grundlæggende fornødenheder, men nye behov vil løbende melde sig. Samtidig betyder barselsorlov, at man som par får en lavere indkomst i den periode, hvor man holder sin barsel.

Nybolig samarbejder med Nykredit, som har skitseret følgende eksempel på, hvad en barsel kan koste. Eksemplet tager udgangspunkt i parret Lea og Søren. Lea er advokat, mens Søren er skolelærer. Barsel koster Lea og Søren 7.214 kr. før skat hver måned under barslen.

Beskæftigelse Månedsløn Fordeling af barsel Uger med løn Uger med dagpenge Indtægt under barsel Normal indtægt Indtægtsnedgang
Lea, advokat 39.000 kr. 38 uger

18

26 270.805 kr. 324.263 kr. 71.459 kr.
Søren, skolelærer 29.000 kr. 14 uger 8 6 78.660 kr. 93.764 kr. 15.105 kr.

Mor har ret til orlov med løn i fire uger før forventet termin og 14 uger efter fødslen. Far har ret til orlov med løn i to uger umiddelbart efter fødslen og yderligere seks uger derefter (inden for de første 46 uger efter fødslen).

Derudover har parret 32 ugers såkaldt forældreorlov, som er dagpengeberettigede, og som frit kan deles mellem dem. Parret er altså samlet væk fra arbejdspladsen i 52 uger.

Efter barslen bliver det også relevant at finde vuggestue og børnehave til dit barn. Priserne på en børnehaveplads, som typisk gælder børn i alderen 3-5 år, varierer alt efter kommune, men beløbet vil ofte ligge i spændet 2.000-2.500 kr. Beløbet er lidt højere for vuggestuepladser, som typisk gælder børn i alderen 0-2 år.

Men det hele er ikke kun udgifter. Med et barn i familien bliver det også muligt at modtage økonomisk støtte i form af børnepenge. 

Alle forældre i Danmark får børnepenge, fra barnet er 0-18 år afhængigt af indkomst. Herunder kan du se, hvor meget du kan få i børneydelse alt efter barnets alder. Alle tal er hentet på Borger.dk og gælder for 2021.

Alder Ydelse (pr. kvartal)
0-2 år 4.629 kr.
3-6 år 3.666 kr.
7-14 år 2.883 kr.

Ungeydelsen, som man kan modtage, når barnet er 15-17 år, er på 961 pr. måned. 

Læs mere om Børne- og ungeydelse

Du kan beregne, hvor meget du konkret er berettiget til i barselsdagpenge, samt hvor længe du kan holde orlov, på Borger.dk.

Tre gode råd

Har I lave, faste udgifter, kan I selv påvirke de øvrige udgifter meget ved måden, I lever og ses med venner og familie på. Følgende tre råd kan være med til at holde udgifterne nede:

  • Køb babyudstyr brugt eller overtag fra andre i familien
  • Læg madplaner, så dagligvareindkøbene er mere målrettede
  • Mød venner og familie privat i stedet for en café eller restaurant

Se Nykredits råd om, hvordan din økonomi ændrer, sig når I får børn

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.