Lys og venlig andelsbolig med en have fuld af sol
Vi kan kun anbefale jer at komme med en tur til Asmild Dal 12, hvor singlen som parret, unge som ældre, vil have nemt ved at forestille sig den dejlige tilværelse i rammerne af det halve dobbelthus, der her venter på nye ejere i bunden af et lukket vænge.
I overtager nøglerne til et nydeligt, klassisk rødstenshus fra 2006, og her får I hus og have i overskuelige størrelser. Boligen råder over 75 m2 i ét plan, og udendørs venter en skøn, lukket have, der er nem at holde. Baghaven orienterer sig helt perfekt mod sydvest, så fliseterrassen ligger badet i eftermiddags- og aftensol, og her sidder I dejligt privat bag en tæt, opvokset hæk, der indrammer grunden. Foran huset er der desuden gjort plads til et praktisk udhus, og der er mulighed for at leje en carport få skridt fra matriklen. Det er som endnu et plus tilladt at have husdyr.
I træder over dørtærsklen og indenfor til et lyst og venligt indre. Alt fremstår pænt og velholdt, og den stilrene indretning er et gennemgående tema. Det fornemmer I allerede i entréen, som er indrettet med gode opbevaringsmuligheder i det indbyggede skab. Fra entréen kan I bl.a. tilgå et bryggers, et loftrum til mere opbevaring, et soveværelse med garderobeskab og badeværelset, der byder på bruseniche, spots i loftet, tidløse materialevalg og god plads.
Til slut er det et lyst og indbydende opholdsrum, der binder sløjfe på hjemmet; køkken, alrum og stue ligger ud i ét, så der er fokus på samværet – og i sommerhalvåret vil hele to terrassedøre sørge for, at inde og ude smelter sammen, så I kan hurtigt indtage terrassen, når solen skinner.
Huset ligger tilbagetrukket på det lukkede vænge, hvor I kommer til at bo trygt med få skridt til skøn natur. Her i Overlund har I alle hverdagens gøremål i det nære nabolag; I bliver naboer til nærmeste børnehus, bussen stopper lige ude på Asmild Mark, og I kan gå til flere indkøbsmuligheder – og cyklen, ja, den tager jer lynhurtigt ind til det stemningsfulde byliv.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse