Pæn, velholdt andelslejlighed i Randers C
Ønsker du at mærke roen samtidigt med, du bor midt i Randers’ pulserende byliv? Den fornemmelse får man nemlig, hvis man rykker adressen til Fredensgade 6A, 1 – vi skal se nærmere på en indflytningsklar bolig netop her!
Hverdagen bliver ikke nemmere, når du bor tæt på alle hverdagens fornødenheder; tag på gåtur i Randers’ snoede gader, hvor du vil kunne spotte alverdens restauranter, caféer, specialforretninger, indkøbsmuligheder og træningscentre. Trænger du til at pakke en rygsæk med proviant, snøre vandreskoene og undersøge byens grønne områder, kan du sætte retningen mod eksempelvis Vestparken, Justesens Plæne eller Tøjhushaven.
Du præsenteres for en ejendom, som har de fineste detaljer; se for eksempel det flotte spir og de klassiske dannebrogsvinduer. Foreningen har virkelig lagt kræfter i at holde bygningen ved lige, og det kan for eksempel ses ved, at taget blev udskiftet i 2024, og samme omgang blev vinduerne fugede. Har du brug for frisk luft og et lille hvil, kan du gå om i det fælles gårdmiljø, hvor du højst sandsynligt vil kunne få en snak med nogle af dine naboer, og fra baggården er der endda adgang til et grønt område med bl.a. legeplads og petanquebane.
Pæn, lys og velholdt er nøgleordene for lejlighedens 86 kvadratmeter. Den tidligere ejer har bl.a. udskiftet radiatorerne så sent som i 2025.
Det strømlinede køkken kommer med hvide overflader, og her er der gode muligheder for, at husstandens gastronomiske vidunder kan kreere skønne måltider takket være den gavmilde mængde af både bord- og skabsplads. Kogepladen, køleskabet og vaskemaskinen blev desuden udskiftet i 2024. Derudover indeholder planløsningen også en entré, et fint soveværelse, som har et stort garderobeskab, to stuer en suite og et badeværelse, som har gulvvarme, væghængt toilet og separat brus. Alt i alt er der tale om et hjem, der er lige til at flytte ind i.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse