Andelsbolig med egen have og central beliggenhed i Hjørring
En andelslejlighed med egen have – endda lige midt i Hjørring. Lyder dette også som en attraktiv kombination for dig? Hvis ja, så er denne bolig på Kløvermarksvej uden tvivl værd at se nærmere på. Hjemmet byder på 82 veldisponerede kvadratmeter, og der medfølger i øvrigt et depotrum, som giver ekstra plads til opbevaring.
Du bosætter dig i stueetagen i et gedigent byggeri, der er opført i røde mursten med klassisk tegltag. Såvel ejendommen som udenomsarealerne bærer præg af løbende vedligehold, og bebyggelsen har tilhørende parkeringsområde.
Indenfor fremtræder boligen lys og venlig, og planløsningen kendetegnes af gode, regulære rum. Kvadratmeterne er fordelt på et køkken, en stue og to værelser, og hertil kommer et flisebadeværelse og en fordelingsentré.
Stuen er stor og nem at møblere, og både her og i det tilstødende køkken er der et behageligt eftermiddagslys. Det dejlige køkken er funktionelt med mange skabe og skuffer. Som et plus kan du etablere en spisekrog, og via terrassedøren er der direkte udgang til haven.
Værelserne er praktisk placeret i hver sin ende af boligen, og begge er af en fornuftig størrelse. Hvert værelse har desuden indbygget skab, og det samme gælder entréen. Fra sidstnævnte er der forbindelse til badeværelset, som har hvidt inventar og bruseniche samt vaskemaskine.
Den lille, private have omkranses af hæk, og den er fint anlagt med buske, blomster og et dekorativt stenbed. Solen kan nydes på den hyggelige fliseterrasse, som er overdækket og sydvendt.
Fra adressen tager det under ti minutter at spadsere til centrums gågademiljø, så du har selvsagt let adgang til byens brede udvalg af butikker, caféer og spisesteder samt kulturtilbud. Der er heller ikke langt til shoppingcentret, og stationen nås på en fem minutters cykeltur.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Morten Hove
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse