- Parkering
- Gårdmiljø
- Cykelparkering
På én af Christianshavns mest eftertragtede adresser blev Overgaden Neden Vandet 47 (i dag nr. 45) opført i 1799-1800, og siden da har ejendommen prydet på den charmerende, brostensbelagte gade. Den kvalitetsbevidste køber vil automatisk blive tiltrukket af adressen, for nu udbydes et unikt liebhaveri på toppen af Christianshavn – lejligheden skriver nemlig adresse på Overgaden Neden Vandet 45, 5. th – øverst oppe i det tidligere Pakhus. Det er svært at indfange og beskrive, hvilken fortryllende stemning vi har med at gøre: Christianshavns charmerende ydre er nemlig trukket med indenfor i lejligheden, hvor de fritlagte bjælker skaber deres egen fortælling om fortidsfortolkninger og nutidsforståelser. Hjemmet er finurligt og fint, og på samme tid moderne i sin helt egen forstand. Glæd jer til at udforske de 211 kvadratmeter, og der er ingen tvivl om, hvilket rum, der vil få mest opmærksomhed: Det lækre køkken-alrum har placeret sig centralt i hjemmet, og i lejlighedens østlige ende ligger opholdsmiljøet bestående af spise- og opholdsstue med en imponerende loftshøjde på knap tre meter. I den vestlige ende venter et flisebeklædt badeværelse med vaske-/tørrefaciliteter og et kombineret bad/brus samt to gode værelser, hvoraf soveværelset og stuen har en fællesnævner i form af en fransk altan, der kan åbnes helt op og føles som en rigtig altan – og fra stuens altan er der udsigt til Vor Frelsers Kirke. Den høje standard følger ufortrødent med på førstesalen, hvor det store stuemiljø breder sig ud til alle fire hjørner. Rejsen stopper ikke allerede her, for når vi siger: “toppen af Christianshavn”, så mener vi det. Der er nemlig også en hems allerøverst oppe i lejligheden, hvor loftet går til kip. Den fredede ejendom består af to sammenbyggede, grundmurede pakhuse opført på en sokkel af sortmalet Nexø-sandsten, mens muren er pudset og gulkalket. Den iøjnefaldende facade er karakteriseret ved de ældre skodder, de oprindelige hejseruller og tre tofløjede revleporte, der alle er rødmalede. Ejendommen er næsten et kunstværk i sig selv, og hele herligheden afsluttes øverst af en hvidmalet, profileret hovedgesims, der markerer overgangen til det teglhængte mansardtag med røde tegl. Med sans for det æstetiske kunne praktikaliteterne meget muligt blive glemt, men det er langt fra tilfældet her på adressen, da der er p-plads i ejendommens garage. Christianshavn Kanal bliver jeres genbo, og hvilken genbo! I kan følge Torvegade ned til Voldene, hvor I kan gå langs Syddyssen helt til Refshaleøen. Området bugner af spændende tiltag, syndige smagsoplevelser og lækkert bagværk, og der er kun 250 meter til Christianshavn Metro med retning mod Vanløse, Vestamager og Københavns Lufthavn. I kan via Inderhavnsbroen krydse Københavns Havn og cykle til Indre By på omtrent fem minutter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Julie Ebbesen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse