Højloftet 4 værelses med Glyptoteket og Københavns Havn som 'naboer'
Nu har I mulighed for at få en bolig med en meget eftertragtet placering på Vesterbro – og lige på grænsen til KBH K, så I får det bedste fra begge verdener. Fra sekundet I træder ud på dørtrinnet, spotter I Glyptotekets smukke kuppel til venstre, og holder I kursen mod højre, træder I direkte ned til Københavns forfriskende kanal og alt dens leben. I er i hjertet af storbyen, så det giver knapt mening at uddybe, præcis hvor mange gode spisesteder og butikker samt kulturelle oplevelser I har I vente – og så kommer vi ikke udenom, at et Guldkort til Tivoli er godt givet ud med jeres nye adresse.
Lejligheden er placeret i stueetagen (Mezzaninen), hævet fra gadeniveau og uden indkig. Der er desuden fine parkeringsmuligheder for foden af ejendommen, og bag bygningen gemmer sig et hyggeligt ny renoveret gårdrum med grøn beplantning og forskellige kroge.
Inden døre råder lejligheden over 116 funktionelt udnyttede kvadratmeter, der indledes af en klassisk fordelingsentré med adgang til de fleste rum i boligen. Som det første skal I se de to rummelige stuer en-suite, hvor lysindfaldet er behageligt og loftshøjden god. Til entréens anden side ligger et stort soveværelse samt et mindre værelse, der er indrettet med en smart sovehems. Har I brug for et tredje værelse, er det også muligt at etablere et ekstra i den ene af stuerne.
Køkkenet ligger særskilt og byder på grebsfrit inventar med god plads og en hyggelig lille spisekrog. De sidste kvadratmeter er dedikeret til et stort badeværelse med bruseafsnit og vaskesøjle.
Den charmerende Københavnerejendom er opført i 2008 og har bl.a. nyere tag og facade.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jan Thomsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse