Dejlig 2V, med stor vestvendt altan, køkken alrum og elevator!
Du får hjemme blandt alt det bedste, som både Frederiksberg og Vesterbro byder på – og det er ikke så lidt – hvis du får hjemme i denne lejlighed på Kingosgade 11. Der er tale om en veldisponeret toværelses lejlighed, som er et oplagt køb til singlen eller parret; måske førstegangskøberne, og forældrekøb er muligt. Du inviteres ind i en bolig på 59 kvadratmeter, og entré og gang giver et godt førstehåndsindtryk med rigelig plads til sko, frakker og diverse. Herfra er der adgang til det hele: værelse, badeværelse, køkken og stue. De to sidstnævnte flyder sammen til ét åbent alrum, og lysindfaldet er rigt takket være orienteringen mod sydvest – det bliver ikke bedre. Køkkenet kommer med opvaskemaskine, og om sommeren kan du udvide dit opholdsrum, for i forlængelse lokker en altan ud til sol og sommer. Værelset er rart og køligt med lidt morgensol, og prikken over i’et er badeværelsets gavmilde størrelse, hvilket giver plads til en rummelig separat bruseniche. Alt i alt et veldrejet, lyst og venligt hjem. Du får hjemme på tredje etage, men elevatoren sørger for nem og hurtig opstigning – selv når indkøbsposerne er mange og tunge. Endnu et stort og praktisk plus er de parkeringspladser, som hører til ejendommen, men det allerbedste er altanen. Den er stor, den er vestvendt, og den er fuld af sol. Den vil udgøre en fredelig oase i hele sommerhalvåret, og den frie, åbne udsigt bliver en udsøgt kulisse til hverdagen her lige midt i byen. For du kommer vitterligt til at bo lige midt i byen! Kingosgade er en sidegade til smukke Frederiksberg Allé – og modsatte vej løber Vesterbrogade mod Frederiksberg Have i den ene retning og Søerne og Indre By i den anden retning. Caféer, restauranter, barer og prisvindende takeaway fylder gaderne i dine nye nære omgivelser, og når du skal videre endnu, har du cyklen lige ved hånden og metroen kun 350 meter fra hoveddøren. Velkommen hjem.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Rasmussen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse