- Altan
Treværelses med stor altan tæt på caféer og metro
Herskabelige fornemmelser i en klassisk Københavnerejendom på Nørrebro – er det drømmescenariet? Så er det måske dig, der skal overtage nøglerne til lejligheden på Ægirsgade 73, 1. th, hvor kaffebarer og spisesteder ligger side om side, mens der kun er et par minutter på gåben ned til metroen ved Skjolds Plads.
Lad os starte med at sige: Dette er en bolig, der rummer alsidige indretningsmuligheder og kan opfylde behovene for både solisten, parret, de gode venner og den lille familie, alt efter hvordan kvadratmeterne skal udnyttes.
Smuk stukkatur indrammer boligen, dannebrogsvinduer inviterer lyset indenfor, og en flot loftshøjde understreger den skønne herskabscharme, som præger lejlighedens 79 indbydende kvadratmeter. Planløsningen samler sig om et godt værelse, og med to stuer en suite kan der skabes daglig- og spisestue i åben forbindelse – der er også mulighed for at indrette hjemmet som en delelejlighed med to værelser og stue.
Resten af boligarealet består af et badeværelse samt en entré, som byder dig velkommen og forbinder de fleste leverum; heriblandt det pæne køkken, der har alt i hårde hvidevarer og lukker op til altanen. Herude er der dejligt roligt med udsyn over den hyggelige baggård, som de nydelige, ældre ejendomme indrammer.
På adressen er du omgivet af al den charme og de mangeartede tilbud, som kendetegner Nørrebro: Du kan nyde slentreture i Nørrebroparken, en kaffe i solen i Stefansgadekvarteret og dreje ud på levende Nørrebrogade i gåafstand. Kun fem minutters gang ned ad gaden træder du ud til Jagtvej, og omtrent 250 meter fra boligen cirkulerer metroen ved Skjolds Plads mellem storbyens knudepunkter.
Byen og Brokvartererne ligger faktisk lige for dine fødder. Du kan nemlig efter få minutters cykeltur begive dig ind i Fælledparken samt udforske resten af Østerbro, og på cirka ti minutter kan du trille over Dronning Louises Bro, forbi Torvehallerne og Kongens Have – og fortsætte videre til hjertet af København K.
Her er rigtig meget at glæde sig til. Oplev det hele på en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jonas Jacobsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse