Nu udbydes denne lyse og nydeligt istandsatte 3-værelses et stenkast fra Sankt Hans Torv. Lejligheden er beliggende i en flot klassisk murstensejendom med oppudset sokkel fra år 1889 og gemmer på et flot grønt gårdmiljø. Hertil brugsret til eget loftrum og fællesvaskeri.
Du bydes velkommen i lejlighedens hyggelige fordelingsentré, hvorfra du har åben adgang til lækkert, nyere snedkerkøkken fra Køkkenskaberne med kig til det hyggelige gårdmiljø og 1. klasses hårde hvidevarer - herunder Gutmann emhætte og Quooker. Flot, nyere flisebadeværelse med Vola armatur, separat bruseniche, gulvvarme og plads til vaskemaskine. Endvidere adgang til lejlighedens 3 værelser, som i dag er brugt som henholdsvis spise- og opholdsstue, soveværelse og børneværelse. Lejligheden oser af sjæl og charme med flotte lyse originale plankegulve, velholdt stuk og fløjdøre.
Lejligheden fremstår i meget pæn stand og er ideelt for parret evt. med et barn eller som forældrekøb og delelejlighed.
Du kommer til at bo midt i et af byens mest spændende kvarterer. Der er ganske få skridt til Elmegades mange butikker og Sankt Hans Torvs hyggelige liv, hvor du kan mødes med vennerne til fyraftensøl i solen eller en hyggelig brunch på en af de mange caféer. Derudover byder kvarteret på et væld af spændende underholdningstilbud. Indenfor kort radius, finder du både Empire Bio, Nørrebro Teater og fede spillesteder som Rust og Global. Samtidig er du tæt på de stemningsfulde grønne omgivelser som Søerne, Fælledparken og Assistens Kirkegård.
Velkommen til Guldbergsgade 12, 4. th. på Indre Nørrebro
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse