Hyggelig lejlighed tæt på Nørrebroparken
På Hillerødgade, midt i det pulserende byliv på Nørrebro, ligger denne toværelses lejlighed med en god, lys placering på 1. sal. Lejligheden byder på 56 kvadratmeter, og den egner sig både til singlen, parret eller til venneparret, der drømmer om at flytte sammen på hvert sit værelse. Når du træder ind over dørtærsklen til den klassiske københavnerlejlighed, bliver du mødt af en fin, lille entré med videre afsæt til resten af hjemmet. Herefter kan du bevæge dig ind i det lyse køkken, hvor der er plads til en lille spisekrog, og hvis du elsker at lave mad, er der både et stort gaskomfur og godt med bordplads til at udfolde sig på. Ved siden af køkkenet ligger stuen, der har et stort vinduesparti med udsigt til Nørrebros karakteristiske gader, og hvis du søger altanen, skal du ind på værelset, der både har plads til skabe og en stor seng – altanen har udsigt til gården, så her kan du nyde din morgenkaffe i fred og ro med udsigt til gårdens grønne træer. Stuen og værelset ligger separat, så hvis I er venneparret, der drømmer om at bo sammen, er denne lejlighed også helt ideel. Udover de to værelser og køkkenet indeholder lejligheden også et badeværelse med brus. Den klassiske ejendom er fra 1935, og udover en tilhørende altan findes en hyggelig gårdhave, hvor de høje, grønne træer kan danne hyggelige rammer for en stund i rolige omgivelser. Ude i gårdhaven finder du også træbænke, så hvis vejret er til det, kan aftensmaden for vennerne eller fødselsdagen for familien finde sted der. Du kommer til at bosætte dig midt på Nørrebro, som er blevet en meget populær bydel i København. Her er der ikke langt til noget – om det så er til supermarkedet, fitnesscenteret, uddannelsesinstitutionen eller de hyggelige caféer. Din nabo kommer til at være Nørrebroparken, og hvis det ikke er nok, kan du finde Assistens Kirkegården under én kilometer derfra, der med sine gamle og historiske omgivelser er et populært sted at gå ture i. Har du planer i Indre By, kan du på under 15 minutter være derinde på cykel, og hvis cyklen ikke dur, er der et væld af transportmuligheder tæt på lejligheden. Her på Hillerødgade kommer du ikke til at mangle noget, og Nørrebro står klar til at byde dig velkommen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jonas Jacobsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse