Charmerende og delevenlig 2V’er i hjertet af Nørrebro
Nu kan du få hjemme på en af Nørrebros hyggeligste og mest centrale gader. Du skal nemlig til Peter Fabers Gade for at sætte et perfekt punktum for din boligjagt, for her udbydes en høj og delevenlig stuelejlighed på 51 m2, der er både velholdte og fulde af klassisk charme.
Fine, gamle københavnerejendomme ligger på stribe i gadebilledet, hvor du flytter i en ejendom fra 1895 – og her ligger din lejlighed med fin afstand til fortovet, så du bor uden direkte indkig fra gadeplan. Du træder indenfor i et hjem med sjæl og charme, for plankegulve løber forneden, fyldningsdøre leder dig fra rum til rum, og et stukloft sætter prikken over i’et i stuen. Samtidig kan du glæde dig over en lejlighed i rigtig pæn stand, så det bliver nemt at gøre den til din egen.
Fordelingsentréen leder dig videre mod samtlige rum: køkken, bad, stue og soveværelse. Du får et pænt og tidløst flisebadeværelse, der er indrettet med både væghængt toilet og separat brus; du får et charmerende køkken med alt fra skakternet gulv til åbne hylder, hvor du kan udstille din fineste keramik; du får et soveværelse, der vender mod ro i gården; og til slut kommer stuen, som giver dig et dejligt opholdsrum med plads til både hyggestunder og vennebesøg. Skulle I være to studerende venner, der vil dele adresse, kan stuen også sagtens indrettes som værelse.
Der er tale om en attraktiv lejlighed, og den ligger på en mindst lige så attraktiv adresse, for Peter Fabers Gade placerer sig i det absolutte hjerte af Nørrebro. I den ene ende af gaden bevæger du dig direkte ud på Nørrebrogade og videre over mod Assistens Kirkegård, så du har få skridt til både byens bedste kebab på den lange handelsgade og til det grønne åndehul, som kirkegården er for nørrebrogensere. I modsatte ende af Peter Fabers Gade starter Guldbergsgade, hvor du kan besøge Empire Bio, hente en pizza hos Nino’s eller mødes med vennerne til en øl på BRUS. I nabolaget finder du alt, hvad du kan ønske dig, og så har du også gåafstand til bl.a. Søerne og metroen, der kører fra Runddelen.
Ses vi til en fremvisning?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jonas Jacobsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse