Stilren 2V’er med moderne løsninger midt på Nørrebro
Nyder du at være tæt på både gode caféer, spændende kultur og rekreative grønne områder? Så skal Nørrebro da være dit næste kvarter – og vi har heldigvis lige lejligheden til dig. På Rådmandsgade 40C, st, 74 ligger en veldisponeret, indflytningsklar toværelses lejlighed på 50 kvm og venter på, at du træder dit første skridt indenfor og bliver forelsket både i boligen og i dine omgivelser.
Velkommen indenfor i en særdeles velholdt lejlighed, hvor kasserne blot skal pakkes ud, før du føler dig hjemme. Sildebensgulve og store vinduespartier i stuen sørger for, at det er lækre og lyse omgivelser, der møder dig, og overalt er faciliteterne moderne. Se bare det flotte køkken i åben forbindelse med stuen; her kan du glæde dig over stilrene flader og alt i hårde hvidevarer, herunder en opvaskemaskine – og læg også mærke til det store, gennemførte badeværelse, som er beklædt med elegante fliser og indrettet med separat brus.
Du bosætter dig på 50 kvm, og du vil nyde godt af, at en del af de kvadratmeter er sat af til masser af opbevaringsplads; du får både et stort og flot garderobeskab på soveværelset og et indbygget skab i entréen. Og hvad gemmer sig derinde? Din helt egen vaskemaskine!
Din nye lejlighed ligger i en 60’er-ejendom, hvor du blot skal gå få trin hen ad en svalegang for at nå din hoveddør. Derudover er der masser af plads til at stille cyklen foran ejendommen, og bilisten er også godt stillet med gratis parkering forbeholdt ejendommens beboere og deres gæster med gyldig gæstetilladelse.
Du placerer dig centralt på Nørrebro, ikke langt fra Nørrebroparken og Stefansgadekvarterets stemningsfyldte butikker og caféer, hvor du kan få mange timer til at gå med gode kopper kaffe og vinduesshopping. Lige så tæt er du på det unge, urbane miljø omkring Superkilen og Den Røde Plads, hvor Nørrebro-stemningen virkelig kommer til sin fulde ret. Kort sagt er du omgivet af kant, kreativitet og kultur til alle sider – og naturligvis også af virkelig gode indkøbssteder og cykelstier, der forbinder dig med hele resten af København på et splitsekund. Og frygt ikke – du er også blot en smuttur fra metroen ved Skjolds Plads og S-toget ved Bispebjerg St.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jonas Jacobsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse