Indbydende lejlighed til børnefamilien på Islands Brygge
Denne topmoderne lejlighed breder sig på anden sal i det bæredygtige bygningsværk Castor fra 2019, der ligger centralt på Islands Brygge. Her får I udsigt over kanalen, ligesom nærmiljøet er kendetegnet af alt fra butiksliv og spisesteder til skøn natur. Lejligheden er i sig selv veludført samt optimalt indrettet, og to solrige altaner følger med boligen.
I bosætter jer i første række til vandet og de mange tilbud ved Københavns Havn, og sågar de naturskønne omgivelser på Amager Fælled når I til fods. Området er i fuld udvikling og byder allerede på flere indkøbsmuligheder, spisesteder og specialforretninger. Ligeledes vil børnefamilien sætte pris på den korte gåafstand til skolen såvel som pasningstilbud. På anden side af Bryggebroen ligger Fisketorvet, og også Havnebussen og Badevigen er en del af nærmiljøet.
Byggeriet med DGNB Guld-certificering præsenterer sig flot, hvilket blandt andet skyldes den gennemgående brug af miljørigtige kvalitetsmaterialer. Den frodige, fælles gårdhave matcher det grønne tankegods og er en sand oase - især for børnefamilier.
Lejligheden udstråler i sig selv kvalitet, og foruden de stilrene faciliteter, skønne lysindfald og den luftige rumfornemmelse kan I se frem til en bolig med et sundt indeklima.
Køkken-alrummet udgør et åbent opholdsmiljø, hvor sollyset strømmer ind gennem vældige vinduespartier. Det er også herfra, at I tilgår den største altan, som er med havneudsigt. Køkkenet fra uno form fremstår elegant og funktionelt, og den store ø vidner om rummets funktion som samlingssted.
Dernæst rummer lejligheden fire store værelser, hvoraf tre ligger side om side. I to af disse er der adgang til den sydvendte altan, hvorfra der er udsigt over livet i gårdhaven. Det øvrige værelse ligger for sig og er med dør til altanen på modsatte side. Endelig får I glæde af et skønt badeværelse med bruseniche samt et ekstra disponibelt rum.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Adrian Kleist Thomassen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse