Skal Amager være dit nye hjem? Så besøg fjerde sal på Mjøsensgade 13. Bag døren til venstre finder du en delevenlig 2V’er, som passer eminent til singlen, parret eller bofællerne. Er det et lille københavnerbadeværelse, du drømmer om, er du gået forkert. Denne lejlighed kan nemlig både prale af et rummeligt badeværelse med separat brus, to velbelyste værelser med pæne plankegulve og en solrig altan, som hurtigt bliver omdrejningspunktet for utallige hyggestunder med venner og familie.
Ejendommen fra 1946 fremstår indbydende med sine gule mursten, hvide vinduespartier og mørke altaner. Indenfor kan lejlighedens opholdsrum enten bruges som henholdsvis soveværelse og stue eller som to soveværelser, hvis du ønsker at dele hverdagen med en bofælle.
Kigger du ind på badeværelset, vil du blive glædeligt overrasket over pladsen, det separate brus og rummets enkle, moderne udtryk. Går du i køkkenet, ser du samme imponerende albuerum og moderne stil.
Lejlighedens gode lysindfald gør sig gældende overalt. Soveværelset er nemt at indrette, da der er rig plads til seng, tøjskab og opbevaring. Her møder du tilmed de pæne plankegulve, som også findes i entréen og stuen. Åbn så den franske dør, og oplev den store stue med plads til både sofa og spisebord.
Når sommeren banker på, kan du nyde den sydvestvendte altan. Herfra har du udsigt til fællesarealerne, hvor du kan byde venner og naboer på en velfortjent fyraftensøl.
Dit nye hjem ligger i Sundholmskvarteret på Amager. Tæt på alt, du har brug for. Lige på den anden side af vejen bor Brugsen, og i nabolaget finder du også Amager Fælled, hvor du kan tage hul på Amarminoen, cykle eller gå en tur. Metroen er i gåafstand, hvorfra du kan finde studiet og byens puls.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jeppe Gerhardt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse