STILREN LEJLIGHED I DET ARKITEKTTEGNEDE PORTHUSET
Velkommen indenfor til rene linjer og skandinavisk minimalisme i denne lækre storbylejlighed, som ligger godt placeret på 3. sal i Porthuset. Lejligheden folder sig ud med 75 kvadratmeter, og turen starter i entréen, som giver jer en smagsprøve på hjemmets stilrene indretning, lyse materialevalg og dejlige rumfornemmelse. Entréen har adgang til bl.a. badeværelset, som er indrettet med alt fra vaskefaciliteter til spots i loftet og en elegant vask og armaturer. Derudover er pladsen perfekt fordelt på et lyst soveværelse, en stue og et åbent køkken-alrum med det flotteste mørke køkken, og samtlige rum imponerer med deres brede vinduespartier, som lukker lyset ind og på samme tid indrammer den urbane udsigt. Kort fortalt, et drømmehjem for såvel singlen som parret i alle aldre!
EJENDOMMEN:
I flytter ind i en gennemført ejendom, der stod klar til indflytning i 2007, og bygningen, som har fået navnet Porthuset, er tegnet og udtænkt af Holgaard Arkitekter. Den lyse facade brydes af store vinduer samt altaner, der takket være deres glasfronter bidrager med et let udtryk. Jeres altan ligger i direkte forlængelse af køkken-alrummet, så på varme dage vil den føles som en udvidelse af boligen, og uderummet vender perfekt mod syd, så der er garanti for sol, når I slår jer ned i det lune sommervejr.
OMRÅDET:
Hjemme fra altanen har I udsigt over et grønt byrum samt den moderne arkitektur, der pryder Ørestad, og samtidig har I kig til kanalen, metroen og Byparken på modsatte side, hvilket vidner om en central adresse. Bylivet folder sig ud omkring jer, og I bor med 150 meter til nærmeste indkøbsmulighed samt 500 meter til både shopping i field’s og metroen ved Ørestad Station. Ørestad er en levende bydel med spisesteder, butiksliv og take-away, og samtidig bor I i første parket til Københavns store, grønne baghave: Fælleden. Det er den perfekte kombination af by og natur!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicki Peters
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse