FANTASTISK PENTHOUSE LEJLIGHED MED STOR SYDVENDT TAGTERRASSE!
LEJLIGHEDEN
Lad os præsentere jer for en unik penthouselejlighed, der er usammenlignelig med noget andet, der findes i Ørestad. Heroppe på 7. og 8. sal venter områdets bedste udsigt over både by og fælled – og denne udsigt er ikke kun fra selve lejligheden, men også fra den tilhørende tagterrasse.
Lejligheden har et boligareal på 124 imponerende kvadratmeter, og det her hjem fortjener virkelig at blive oplevet med egne øjne. Boligen er nemlig indrettet med en elegant og kompromisløs indretning, der udelukkende kombinerer hverdagsluksus og funktionalitet. Stueetagen rummer først og fremmest et stort køkkenalrum med fransk altan. Køkkenet er placeret langs den ene væg, samt en køkkenø. Køkkenet er af mærket Uno Form og er opført i farven valnød, der bidrager med lidt kant. Alrummet er perfekt som spisestue, og på denne etage, ligger to regulære værelser. Værelserne er indretningsvenlige, og det ene har tilhørende walk-in. Dertil kommer badeværelset, der har væghængt toilet, glasafskærmet bruseniche og integreret vaskesøjle.
Førstesalen er prikken over i’et, på en i forvejen fantastisk lejlighed, og heroppe ligger stuen. Det er også herfra, man tilgår tagterrassen med sol fra morgen til aften. Tagterrassen har høj facade, der skærmer af og giver læ – men selvfølgelig også god mulighed for at nyde udsigten.
EJENDOMMEN
Med opførelsesår i 2017 er der her tale om en ganske nyopført ejendom, hvor der er taget højde for det hele. Derudover er udformningen meget æstetisk og arkitektonisk smuk med en todelt facade i mørk og lys nuance. Ejendommen er en del af Tårnhusene, og de er resultatet af to anerkendte tegnestuer, Holscher Nordberg Arkitekter og Adept, der har indgået et samarbejde for at skabe den innovative form og veludnyttede kvadratmeter, der tilsammen skaber alsidige og anvendelige lejligheder.
OMRÅDET
Ørestads Arenakvarter byder på storslået arkitektur samt enestående faciliteter for hele familien. Dertil kommer Kalvebod Fælleds uendelige naturarealer, der folder sig ud bare 500 meter fra adressen. Royal Arena står som kvarterets bankende hjerte, og der er naturligvis også kort til Fields’, biografen og Ørestad Station, hvor man er forbundet med bus, metro og regionaltog. Kalvebod Fælled Skole ligger 550 meter væk, og den har egen idrætshal i bygningens centrum – den er nemlig cirkelformet præcis som sin nabo, Royal Arena. Ørestad Gymnasium ligger få minutter væk på cykel, og det er samtidig et plus, at man med denne placering kommer til at bo kun 3 minutters kørsel fra motorvejen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Matthias Birk
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse