Flot og delevenlig 2V’er med altan
Kom med en tur til Nordvest, og sæt det helt perfekte punktum for jagten på den eftertragtede 2V’er. Her har vi nemlig fornøjelsen af at udbyde 50 skønne kvadratmeter! Lejligheden forener den klassiske charme med moderne opdateringer, den står klar til indflytning, og så fuldendes den af en dejlig altan til sommerdagene. Kan I bede om mere?
I får adresse lige dér, hvor det hele sker; nærmere bestemt i det populære Nordvestkvarter. Området er i en rivende udvikling, så det er her, der åbnes smarte barer og lækre bagerier, og der er altså altid noget nyt at lade sig friste af i jeres stemningsfulde nabolag. I bor rundt om hjørnet fra Åbenbar, og I kan slentre mod alt fra Flere Fugle til velbesøgte spisesteder såsom Kima og Behov – og så har I ikke langt til det nyrenoverede Nørrebro Bycenter med både street food og gode butikker. Som prikken over i’et bor I kun 800 meter fra metro og S-tog ved Nørrebro Station, så når det ikke er cyklen, der tager jer rundt i byen, kan det oplagt være Cityringen.
Med beliggenheden på plads er det endelig blevet tid til at se nærmere på den dejlige lejlighed. Den ligger ugeneret på 2. sal i en klassisk 1930’er-ejendom, og heroppe træder I indenfor til den ene gode oplevelse efter den anden. Plankegulve, fyldningsdøre og stuens stukloft tilfører hjemmet sin klassiske charme, som suppleres af de mere moderne bidrag; se bare det flotte køkken, der præsenterer sig med grebsfrit inventar og rene linjer fra start til slut. Der er lækre forhold for madlavningen i et køkken med gaskomfur, god skabs- og bordplads samt alt i hårde hvidevarer.
En delevenlig planløsning fordeler kvadratmeterne, så fra entréen kan I tilgå både køkken, bad, stuen og værelset – og I kan altså nemt være to venner, der indretter jer med to værelser. Begge rum er gode, regulære og indretningsvenlige. Dertil kommer et pænt badeværelse med brus.
Rundturen slutter af med manér, når I bevæger jer fra stuen og ud på altanen, som vil spille en vigtig rolle i sommerhalvåret. Her får I en hyggelig udendørs oase med plads til lidt lækre møbler og krydderurter i altankasserne – og så sidder I med udsigt til det grønne fællesareal, der er med til at skabe god afstand til genboerne.
Er det lyden af jeres næste boligkapitel? Kontakt os for en fremvisning med det samme!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Robyn Aalund
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse