Unik lejlighed centralt i Vallensbæk
Vi udbyder nu en særligt veldisponeret og flot istandsat lejlighed, der både rummer et velfungerende stueplan og en praktisk kælder, som er velegnet til mange forskellige formål. Desuden placerer hjemmet sig i et attraktivt område med kort til alt i Vallensbæk.
Lejligheden udmærker sig først og fremmest ved sin indretning, der giver plads til alt fra parret med behov for gæsteværelse og kontor til børnefamilien, som ønsker at bo nemt og tæt på alt. Da hjemmet undergik en istandsættelse for få år siden, fremstår det flot og er lige til at tage i brug.
Lad os se nærmere på det hele: Fra den rummelige entré får I først adgang til et lyst køkken-alrum, hvor dobbelte glasdøre fungerer som en god, naturlig lyskilde, og hvor I kan indrette med såvel sofahjørne som spisebord. Køkkenet passer lige ind med tidløst inventar og alt i hårde hvidevarer, mens stueplan afrundes med et ligeledes pænt badeværelse og tre gode værelser, hvor det, der bruges som kontor, har udgang til terrassen. Vi stopper dog ikke her, for i kælderen finder I en separat afdeling med eget badeværelse, eget køkken og gode rum med lysindfald udefra; den perfekte teenageafdeling eller base for erhverv og i lige så god stand som overetagen.
Vi har allerede kort nævnt terrassen, som tilgås fra stueplan, og den bliver uden tvivl en skøn bonus i hverdagen. Den vender nemlig perfekt mod syd, så I her får sol stort set hele dagen, og den giver fin plads til et hyggeligt cafésæt, blomstrende krukker og en fin lyskæde – eller hvad, I nu ellers vil indrette jeres lille udendørs oase med.
Til sidst runder vi beliggenheden, der placerer jer både dejligt og bekvemt med en central adresse i Vallensbæk. Herfra kan I på under ti min. gå til Vallensbæk Stationstorv, hvor I finder alt til hverdagen med indkøb, skole osv. samt direkte forbindelser ind til København, hvortil nærområdet bugner med rekreative tilbud; f.eks. nede ved strandparken eller oppe ved Copenhagen Golf Center og Vallensbæk Bikepark.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Thomas Normann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse