- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Delevenlig toværelses med altan tæt på S-tog
Nu kan du blive den nye ejer af en dejlig lejlighed på 57 kvadratmeter med sydvendt altan og gåafstand til Ballerup S-togsstation. Boligen er løbende vedligeholdt og står klar til indflytning, med mulighed for hurtig overtagelse. Her kan solisten eller det unge par, der skal eje for første gang, eller de to gode venner, få sig et godt hjem i pendlerafstand til København.
Lejligheden ligger i en ejendom fra 1939, men indenfor venter en moderne og veludnyttet bolig. Hoveddøren åbner til en entré, hvor du kan hænge frakker og tasker, og herfra er der adgang til badeværelse med brus, køkken, soveværelse og stue. Planløsningen er desuden delevenlig, så stuen kan omdannes til et ekstra værelse, hvis du har brug for det. At boligen løbende er renoveret er tydeligt, for alt fremstår velholdt og moderne, og som et ekstra plus er der loft med stuk.
En praktisk indretning og gode faciliteter er gennemgående. Soveværelset er rummeligt, og den ene væg er dækket af et indbygget skab med skydedøre, hvor der er plads til den store garderobe - og lidt til. Køkkenet er i et lækkert design med lyse overflader og flotte fliser over køkkenbordet, mens alt i hårde hvidevarer - inklusiv gaskomfur - gør madlavningen til en fornøjelse. Sidste stop er stuen, hvor du kan indrette dig med spisebord og sofahjørne, og hvor altandøren giver rummet lys og luft. Altanen er helt ny og sydvendt, så du får sol det meste af dagen. Her kan du placere et lille bor eller kurvemøbler og nyde den lune luft sammen med udsigten til trækroner og himmel.
Beliggenheden giver dig alt til hverdagen i gåafstand: Dagligvarebutikker, takeaway og daginstitution, hvis der skulle blive brug for det. I Ballerup Centret kan alle former for indkøb klares, og her ligger også Ballerup Station, hvorfra S-toget går til København H på kun 24 minutter. Foretrækker du bilen, så kan du med en halv times kørsel nå det meste af Storkøbenhavn.
Velkommen til.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicklaes Skou Andersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse