Er ønsket at bo alene, med kæresten eller at dele? Uanset hvad, er denne lejlighed i Brede et godt bud, for boligen er fordomsfri og fleksibel med hensyn til rumdelingen. Andre faktorer er ikke sådan at flytte rundt på og godt det samme. Lejligheden er nemlig rammet ind i grønne områder og fredet natur, ligesom adressen i Brede kobler fint til bylivet i såvel Lyngby som København. Lejligheden holder til øverst i en toetages ejendom, der til begge sider har åbne fællesarealer. De er velpassede og har et parklignende udtryk, som der er kig til i lejligheden. Nabolaget er en afslappet blanding af boligblokke, rækkehuse, villaer og ikke mindst natur. Fra de fælles arealer omkring ejendommen træder man nærmest direkte ud i det grønne og videre til Mølleåen, der bugter sig i bakkedal gennem landskabet. Her er talrige ruter til at gå, løbe eller cykle på skovens stier, der fører vidt omkring. Tag for eksempel en tur i Dyrehaven med råvildt i tusindetal og udsigt over Øresund til Sverige. Eller et smut fordi det gamle Brede med historiske bygninger og hvide svaner, der spejler sig i søens blanke vand. Ja, selv turen til Danmarks Tekniske Universitet er grøn, og den handler om 10 minutter til fods eller et par minutter på cykel. Det nære miljø har Brugsen til de daglige indkøb og Brede Torv med flere butikker. Fra Brede Station kører lokaltoget gennem skoven til Lyngby, ligesom der er mulighed for at cykle til den livlige handelsby på 10 minutter. Fra den rolige base på Lystoftevej er der desuden kort afstand til motorvejen med en effektiv køretid til Københavns centrum på 20 minutter.
Lejligheden har en særdeles god planløsning som rummer stor stue med skøn udsigt, dejligt soveværelse samt separat køkken.
Kontakt Jacob Bilde-Jørgensen på tlf. 3131 6231 for spørgsmål eller ønske om fremvisning allerede i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Jacob Bilde-Jørgensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse