Meget lys og pænt istandsat lejlighed på Herthavej i Ordrup
Der er både elevator og skøn altan i denne godt indrettede lejlighed, som ligger på første sal og med et fantastisk godt lysindfald fra tre verdenshjørner. Dagen starter med, at morgensolen titter ind ad vinduerne i soveværelset, og senere har I den i stuen ind gennem den franske altandør og altanvinduerne, der kan åbnes helt op, indtil den drejer videre rundt til fronten af altanen og videre ind i stuen.
Ud over de lyse forhold er lejligheden perfekt indrettet til et par og særdeles godt opdelt med en privat afdeling, hvor der er soveværelse og badeværelse og en opholdssektion, hvor I kan se frem til et fint flow mellem køkken, spiseafdeling og dagligstue og som prikken over i’et udgang til en lun og privat altan, der er halvvejs overdækket, så her er skønt at sidde i læ og nyde udsigt og aftensol helt til solnedgang.
Lejligheden fremstår fuldkommen klar til indflytning, da gulve, vægge og lofter blev istandsat i 2024, ligesom vindueskarmene blev frisket op, så I blot skal tænke over, hvordan I vil indrette boligen i jeres helt egen stil.
Den attraktive lejlighed ligger i en nydelig ejendom fra 1982 med glimrende faciliteter som privat parkering og et stort, privat depotrum til hver lejlighed, ligesom I får aflåst cykelkælder og vaskekælder. Der er dog også egen vaskemaskine i lejligheden. Også den fælles have er aflukket, og som det måske allerbedste er bebyggelsen trukket væk fra vejen og med god afstand til de øvrige bebyggelser, så I er sikre på at få en stille og ganske fredelig hjemmebase. Her er husdyr velkomne, hvilket efterhånden er en sjældenhed i kommunen.
Beliggenheden her på Herthavej er attraktiv og populær med fine indkøbsmuligheder på den nærliggende Ordrupvej, ligesom I har gåafstand til caféer, spisesteder og specialbutikker på også Jægersborg Allé. Desuden kan I se frem til at have kort afstand til særdeles attraktive naturområder af både den grønne og blå type med kun omtrent en kilometer til Dyrehaven og Øresund. Offentlig transport er nemt tilgængelig med bl.a. Ordrup Station cirka 7 minutter fra lejligheden og busser fra Ordrupvej.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Ann-Sofie Olsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse