- Altan
- Parkering
- Tagterrasse
Charmerende lejlighed i to plan med unik udsigt og masser af potentiale
Vandet er allestedsnærværende i denne helt enestående velbeliggende lejlighed, hvor man kun vanskeligt kan undgå at føle sig som en kaptajn, der kigger ud over havet og oplever sig som vandets egentlige hersker.Bebyggelsen er naturligvis skabt helt bevidst, så den udnytter sin eminente beliggenhed maksimalt.
Arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe har i den grad forstået at udnytte den gudesmukke beliggenhed mellem skov og strand, da de i midten af 1930’erne tegnede denne bebyggelse, som ligger mellem skov og strand, og som nu er kategoriseret som bevaringsværdig. Det er funktionalistisk topklasse med beliggenhed som den kæmpestore ekstraværdi.
Den udbudte bolig er større end de fleste i bebyggelsen, og den kan med sine to planer indrettes på flere måder. Der kan etableres flere værelser, hvis I er mange i husstanden. Eller I kan benytte det store rum i stueplan til kontor, salon, kreativt værksted eller lignende. Udover det store rum og det lidt mindre ekstrarum i stueplan, får I på første sal en højloftet og meget lys stue med 2,75 meter til loftet. Den 180 graders udsigt til vandet, Hven og Sverige spiller hovedrollen både indenfor og udenfor på altanen. På den anden side af entréen er der et dejligt Designa-køkken og grøn udsigt. Imellem de to rum ligger et pænt badeværelse med italienske fliser.
Ejendommen har også ekstraordinært meget byde på. Først og fremmest er her en helt vidunderligt tagterrasse, hvor I kan sidde med jeres gæster og nyde udsigten på de lune sommeraftener. I får også en veludstyret sportskælder, så der aldrig er langt til den daglige indendørs styrketræning. Desuden er der depotrum, vaskekælder og cykelkælder. Omgivelserne kan beskrives meget kort. De er aldeles pragtfulde. I får blå og grøn natur ad libitum, ligesom det er nemt at komme til byen. I kommer til at bo kun få skridt fra Bøllemosen, Jægersborg Hegn og derfra videre til Dyrehaven, hvor der er alle muligheder for at tage på picnic, ligesom I kan gå, løbe og køre mountainbike, så meget I orker.
Når I skal mod Hellerup eller København, tager I cykelstien eller Kystbanen fra Skodsborg Station, der ligger blot en halv kilometer fra ejendommen. Den allerstørste herlighedsværdi er vandet, som I ikke blot kan nyde udsigten til, men også nemt komme i nærkontakt med fra badebroen og badeklubben, hvorfra man kan gøre det til sin nye vane at tage en morgendukkert. Året rundt hvis man synes. Hvilken herlig luksus at bo så tæt på alt dette.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mira Trolle
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse