Der er mange gode grunde til at tage forbi Sct.Olai Gade 47. I Helsingørs gamle, historiske bydel ligger denne charmerende lejlighed i en af Helsingørs flotte bevaringsværdige ejendomme. Der er sjæl og charme, på en helt vidunderlig måde og med alle fornødenheder lige om hjørnet.
Der er tale om en dynamisk og åben planløsning, hvor køkken, alrum og stue er i ét, mens de private gemakker findes i hjemmets østlige ende. Her venter jer tre værelser, et lækkert badeværelse med brusenische og vaskefaciliteter. Ligeledes plads til et gæstetoilet og for enden af gangen har man udgang til gårdhaven.
Det er et hjem fuld af fortræffelige sidegevinster. Her skal kælderen selvfølgelig fremhæves, for hernede kan I som trommeslager, saxofonist og sanger øve helt uden at forstyrre, ligesom den kan bruges som slyngelstue, hobbyatelier og alt derimellem.
I 2017 etablerede man adgang til kælderen via en glasdør i gulvet fra alrummet. Det gennemrenoverede hjem byder også på færdiggjorte opdateringer i det strømlinede køkken. Det står knivskarpt i hvide grebsfrie flader med integrerede hårde hvidevarer, mens samtalen kan flyde frit i de lysfyldte åbne opholdsrum, der fint kan huse gæster og gæstmilde selskaber.
Endnu bedre bliver det med gårshaven, som I har direkte adgang til, ligesom den lille terrasse udenfor burde få et afsnit i sig selv: Det bliver ikke mere hyggeligt og stemningsfuldt end her. Alt sammen med en ejerforening og et godt naboskab, hvor der ikke venter jer nogen ubehagelige overraskelser.
Beliggenheden er simpelthen en af de bedste i byen, hvor smalle gader ligger på kryds og tværs af hinanden og man får hurtigt en snært af det charmerende byliv, samt associationer tilbage til middelalderen med Sankt Mariæ Kirke og Helsingør Domkirke i samme gade. Bare få hundrede meter fra hoveddøren finder man havnefronten med udsigt til Kronborg og mulighed for en gåtur i det hyggelige miljø omkring Kulturværftet og det populære Madmarked.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse