- Altan
- Loftrum
- Gårdmiljø
2. SALS HERSKABSLEJLIGHED MED UDSIGT OVER ØRESUND
Denne store ejerlejlighed i Helsingør har mange kvaliteter, men størst af dem alle må være den betagende udsigt over byens havnemiljø og det smukke Kronborg Slot.
Det henrivende vue røber en ligeså henrivende adresse - midt i den historiske bykerne og i første række til vandet. Der er tale om en klassisk bolig med to soveværelser og hele tre stuer en suite, hvoraf den ene har altan, der vender ud mod Wiibroe Plads.
Lejligheden ligger på anden sal i en præsentabel ejendom, der har pyntet byens centrum siden 1827. Bygningens flotte fremtoning med sprossevinduer, små frontispicer og tegltag giver en forsmag på, hvad der venter inden døre i den skønne hjørnelejlighed.
De lyse, højloftede rum prydes af stuk og rosetter, og blandt de mange fine detaljer kan nævnes høje vægpaneler, fine fløjdøre og sildebensparket samt en charmerende, gammel støbejernsovn, der passer perfekt til det herskabelige stuemiljø.
Mens stuerne har bibeholdt den særlige sjæl og atmosfære, er spisekøkkenet ført up to date med stilfulde hvide Svane-elementer fra 2013, integrerede hvidevarer fra Siemens og indbyggede spots i loftet.
Soveværelserne er begge gode, regulære rum, og et ene med et tilstødende rum, der kan fungere som walk-in-closet. Værelserne er samlet i den ene afdeling af boligen, hvor der også er et badeværelse og et bryggers, og planløsningen afrundes af en entré med gæstetoilet.
Ejendommen gemmer på et hyggeligt gårdmiljø med solterrasse, plæne, små træer og farvefulde blomsterbuske, så her kan du nyde en stille stund, for trods den centrale adresse er området ganske roligt.
Fra hoveddøren har du kort gåafstand til såvel gågadens handelsliv som Kulturhavnens mange tilbud - deriblandt M/S Museet for Søfart og Kulturværftet, der lægger hus til alt fra koncerter og kunstudstillinger til teater og filmvisning.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning - både boligen, udsigten og beliggenheden skal opleves!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
John Iversen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse