Udsigtslejlighed! Charmerende stor 2-3 vær. med central beliggenhed i Roskilde
En altan med udsigt over byen og domkirken, en god planløsning og masser af lys er blandt de mest mærkbare kvaliteter ved denne fine lejlighed i Roskilde. Hjemmet rummer et stort spisekøkken, en stue, et soveværelse og et badeværelse. Velkommen til.
Der venter en meget central placering, hvorfra du let når alle byens faciliteter og fornødenheder i hverdagen. Der er heriblandt blot 200 meter til indkøbsmuligheder, Roskilde Hallerne og bussen. Endvidere kan du nå byens bankende hjerte efter kun én kilometer, og her venter et livligt byliv med butikker, spisesteder, en rig kulturarv og masser af historie.
Fra lejligheden kan du se byens mest markante vartegn, Roskilde Domkirke. Boligen befinder sig på anden sal i en velholdt ejendom, og du bliver en del af en veldrevet forening. Der er dørtlf., depotrum, fælles vaskeri, cykelkælder og et stort, grønt område med træer og en mindre legeplads. Det hele nydes bedst fra din private altan, hvor du kan stille cafésæt og se over byens tage.
Inden døre får du et rummeligt og pænt spisekøkken. Tidligere har det været køkken og et værelse. Tilstødende udfolder stuen sig, der tager sig flot ud med trægulv og et bredt vinduesparti, der lader rigelige mængder sollys skinne uhindret ind. Det er også fra stuen, at du tilgår altanen. Badeværelset er udstyret med en anseelig bruseniche, og endelig får du et stort soveværelse, som uden problemer kan huse en dobbeltseng samt en kontorniche. Et mindre disponibelt rum udgør et oplagt walk-in-closet. Alt i alt er der tale om en glimrende lejlighed med lys, plads og en fremragende placering i Roskilde.
Book en fremvisning allerede i dag, og kom ud og se dit næste hjem.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars Dalsgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse