Flot renoveret lejlighed med parkering nær Slagelse bymidte
Ikke langt fra Slagelses absolutte centrum udbydes denne indflytningsklare lejlighed. Boligen ligger i Brænderigaardens fine, gule klæder, og bagtil hører der en privat parkeringsplads til. Lejligheden findes på første sal og rummer et værelse, et badeværelse og et køkken med åben forbindelse til stuen.
Det er en lys og indbydende opgang, du træder ind i, og fortsætter du ad trappen, kommer du hurtigt til din hoveddør. Her åbner du op til entréen, hvor sko og overtøj gemmes af vejen bag det smarte, integrerede skab med spejllåge. På højre hånd ses badeværelset, der er et nydeligt eksemplar med glasafskærmet bruseniche og plads til en vaskemaskine. Videre findes stuen, hvor køkkenet ligger i et åbent rumforløb. Dagslyset vælter ind fra to verdenshjørner, og det bliver en smal sag at få plads til spisebordet og sofagruppen. Køkkenet præsenterer sig med hvide, udskårne elementer og en ovn i en ergonomisk højde. Endelig fuldendes lejligheden af et værelse, som er udstyret med et fast skab, der matcher dét i entréen.
Bag ejendommen findes det store, flisebelagte parkeringsareal, hvor du har din egen plads til rådighed. Her er også et opbevaringsrum, og dertil kommer et grønt fællesareal til havesæt og grill.
Lejligheden ligger centralt i Slagelse, hvorfor du kan gå eller cykle til det hele. Snør løbeskoene og begiv dig ud langs stierne i Lystanlægget, eller tag et indkøbsnet under armen og besøg den nærmeste dagligvareforretning til fods. Springer du på cyklen, tager det ikke lang tid at komme til bymidten, hvor Slagelse Station samt en perlerække af butikker og spisesteder venter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars Bryde Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse