Indflytningsklar stuelejlighed tæt på gågaderne i Næstved
Tæt på butiksgaderne og Rådmandshaven i Næstved har I mulighed for at flytte direkte ind i denne lejlighed, som er i indflytningsklar stand.
Lejligheden er i stueetagen af en rødstensejendom, der ligger tilbagetrukket fra Næstved centrum på en stikvej. Indretningen passer til den lille familie, og det er i det hele taget en behagelig og lys bolig. Beliggenheden er central, da I fra adressen får gåafstand til Axeltorv og de mange specialforretninger og spisesteder i gågaderne. Besøg de hyggelige caféer, og mærk det summende byliv.
Samtidig kommer I tæt på naturen. Få hundrede meter væk ligger Rådmandshaven, og derudover kan I cykle til Herlufsholmskoven. Indkøbsmuligheder, busstoppested og Næstved Station ligger alle inden for én kilometer.
Rødstensejendommen fra 1981 ligger for enden af en stikvej og er dermed trukket væk fra byens liv. Omkring ejendommen er der et flot fælles udeareal med en anseelig græsplæne indrammet af hæk. Derudover fælles fliseterrasse, som er et oplagt sted at sidde med en kop kaffe ved middagstid. Fra entréen åbner I døren ind til boligens samlingspunkt, hvor køkkenet og stuen er direkte forbundet. Køkkenet ligger bag en halvvæg, og elementerne er arrangeret i en U-form, hvilket maksimerer mængden af bordplads, så I kan samarbejde om at tilberede de store måltider. Over halvvæggen kan I følge med i aktiviteterne i stuen, hvor I kan indrette et læsehjørne, en sofagruppe og et spisebord. Videre i huset finder I tre værelser med faste skabe samt et badeværelse med vaskesøjle og en muret bruseniche. I gangarealet er der ligeledes gode skabsløsninger, så opbevaringsmulighederne er fine.
Kom og oplev den indflytningsklare stuelejlighed.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Raalund Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse