- Altan
- Kælderrum
- Parkering
Fantastisk lejlighed på Thisteds havnefront med fremragende udsigt over Limfjorden
Med nøglerne til denne fantastiske 2. sals ejerlejlighed i "Glashuset" på Thisteds Havnefront kommer du til at bo med en enestående udsigt over havnen, Limfjorden og helt centralt i Thisted By.
Med adgang fra Østergade har du mulighed for at køre bilen ned i den store parkeringskælder, hvor man til denne lejlighed har én plads. Derudover er der to pladser til gæsteparkering, som er fælles for hele ejendommen. Fra parkeringskælderen er der elevator op til den udvendige svalegang med adgang til lejligheden.
Lejligheden byder på i alt 76 m2 og fremstår velholdt, nymalet og helt klar til indflytning. Her er en stor entré med god skabsplads, et stort badeværelse med lyst inventar, brus, og installation til vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighedens absolutte hjerte er det store åbne køkken/alrum og stue i ét, hvor der fra hele rummet er den mest fantastiske udsigt. Køkkenet er et nyere KVIK-køkken fra 2020 med gode hårde hvidevarer. Herfra er der også udgang til en super fin sydvendt altan, hvorfra du kan nyde solen og udsigten til fjorden og havnemiljøet.
Lejligheden har også ét godt værelse med god skabsplads. Der er gulvvarme i hele lejligheden. Fra ejendommens stueplan er der adgang til en stor terrasse/gårdhave med pavillion, petanque-bane og god plads til at dyrke det sociale fællesskab i ejendommen, eller holde en familiefødselsdag i sommerhalvåret.
"Glashuset" er opført i 2008 og består af i alt 11 attraktive ejerlejligheder. Ejerforeningen "Havnefronten" er veldrevet, og ejendommen fremstår i det hele taget flot og meget velholdt.
I kælderen er der også et særskilt aflåst depot, som tilhører lejligheden, hvor du har god plads til opbevaring m.m.
Vil du ikke gå glip af denne unikke mulighed for at flytte ind i "Glashuset", hvor du kan køre til og parkere lige ved bygningens indgang, og samtidig til fods nå byens gågade og de rekreative områder ved havnen m.m. på få minutter? Så kontakt Nybolig Thisted på 9792 2288
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kristian Langballe
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse