- Altan
- Kælderrum
- Cykelparkering
- Tagterrasse
Unik liebhaverlejlighed med stor terrasse og panoramaudsigt
Unik liebhaverlejlighed med stor terrasse og panoramaudsigt
Det er de færreste boliger, der kan måle sig med denne enestående liebhaverlejlighed beliggende i det ikoniske Z-huset på Bernhardt Jensens Boulevard 123, 7. 3. Her forenes nordisk minimalisme, kompromisløs kvalitet og en sublim udsigt over Aarhus' skyline og det åbne hav – alt sammen indrammet af smukke lysindfald, der fylder hjemmet fra morgen til aften.
Et stilrent hjem med elegance og funktionalitet i særklasse
På 7. sal åbner lejligheden sig med en gennemtænkt planløsning, der er skabt til at imponere. Den lyse og indbydende entré byder velkommen med raffineret enkelthed og god plads til opbevaring. Herfra føres I videre til boligens hjerte – det åbne opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter harmonisk sammen.
Det eksklusive, specialdesignede HTH-køkken er et kapitel for sig: Et stilfuldt møbel i sig selv med smukke grå nuancer, integrerede hvidevarer og en eksklusiv stenbordplade, der tilføjer en luksuriøs finish. Herfra er der direkte adgang til lejlighedens perle – den store, vestvendte terrasse, der inviterer til solrige eftermiddage og stemningsfulde aftener med udsigt, der må opleves.
En bolig med plads til livet
Lejligheden rummer tre rummelige værelser, hvoraf master bedroom imponerer med eget walk-in-closet. De to øvrige værelser er perfekte som børneværelser, gæsteværelser eller hjemmekontor. Hvis man har lyst og brug for pladsen, er der mulighed for at sætte et ekstra værelse op i forlængelse af de tilhørende 3 soverum. Det stilrene badeværelse fuldender boligen med flotte materialer og en funktionalitet, der møder hverdagens behov med elegance.
Som prikken over i’et har I adgang til en lejet parkeringsplads i kælderen med forkøbsret i 2027 og mulighed for el-opladning, så hverdagens praktiske detaljer er på plads.
Z-huset: Et arkitektonisk mesterværk på Aarhus Ø
I bosætter jer i et arkitektonisk vartegn, hvor moderne design og fællesskab går hånd i hånd. Bygningens eksklusive fællesfaciliteter tæller bl.a. aflåst cykelrum, privat kælderrum samt et praktisk værksted. Som en ekstra luksus råder Z-huset over en gæstelejlighed, der kan lejes til overnattende gæster – en oplagt løsning, når venner eller familie besøger jer.
Her får I ikke blot en bolig, men en kompromisløs livsstil, hvor kvalitet, udsigt og komfort går op i en højere enhed.
Velkommen hjem til noget ganske særligt.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
David Abildgren Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse