- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Cykelparkering
Skøn lejlighed med loft til kip, hems og altan – fremstår i indflytningsklar stand.
Du har her mulighed for at købe denne skønne velindrettede ejerlejlighed, som ligger i en af de veldrevne ejerforeninger på Langenæs.
Her vil du nyde komforten af at bo med gode parkeringsforhold lige ved din hoveddør med bl.a. elladestandere og mulighed for gæsteparkering. Den korte afstand til Harald Jensens Plads gør, at du også nemt kan hoppe på én af de mange busser, som forbinder til resten af Aarhus. Det er ligeledes nemt at komme på motorvejen og dermed nemt at komme ud af byen. Universitetet og BBS er kun en frisk cykeltur væk. På Langenæs har du gode indkøbsmuligheder og specielt Lagkagehuset er meget populært. Du vil også nyde de mange grønne områder og nærheden til skoven ved Marselisborg, Tivoli Friheden, Mindeparken og Brabrandstien.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen og tilbyder bl.a. loft til kip samt hems. Indrettet med god entré med plads til sko og overtøj. Nydeligt badeværelse holdt i lyse nuancer og med en separat bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet er super velholdt og med god skabs - og bordplads samt god plads til spisebordet. Den store lyse opholdsstue med loft til kip og ovenlysvindue, som giver et godt lysindfald. Fra opholdsstuen er der adgang til anvendelig hems der i dag er indrettet til kontor. Soveværelset er ligeledes lyst med skabe og plads til seng, skrivebord mv. Udelivet kan nydes på den skønne altan med eftermiddags-/aftensol. Hvis man får mange gæster på besøg eller hvis man trænger til at mærke græs under fødderne kan man også benytte foreningens hyggeligge og velholdte gårdhave.
Ejerforeningen har gode fællesfaciliteter i kælderen. Her er fælles vaskeri, tørrerum, cykelkælder samt tremmerum. Ejerforeningen har såvel vicevært som trappevasker. Ejendommen er løbende vedligeholdt.
En lejlighed der er oplagt til både par, singler og forældrekøbere som vil have en flot og indflytningsklar lejlighed.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt Nybolig Aarhus City på tlf. 8612 3344
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Henrik Sandahl
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse