Veldisponeret enderækkehus i naturskønne Trige
I skal med til Trige. Det er en by, der har det hele – både det praktiske og det naturskønne – og GPS’en skal sættes til Vestermøllevej 2. Her udbyder vi et enderækkehus fra 2005, der er som skabt til børnefamilien.
Der er to fulde etager at indrette, og de råder over 106 kvadratmeter. Det hele begynder i entréen, og herfra er der både afsæt til førstesalen, et gæstetoilet og boligens hjerte – køkken, alrum og stue smelter sammen. Om sommeren kan I lade terrassedøren stå på klem, for store vinduespartier inviterer ud til et vestvendt terrassemiljø. Der er gulvvarme i hele stueetagen, og det er der også på førstesalens badeværelse. Hjemmet afrundes med tre værelser ovenpå, som alle har integrerede skabe, og det ene kommer ydermere med en fransk altan.
Murstensejendommen blev som nævnt opført i 2005, og fortil har I jeres eget murede skur på knap fem kvadratmeter. Indret en lille bænk herude ved indgangspartiet, og sug morgen- og formiddagssolen til jer, og bevæg jer om på den anden side senere på dagen, når solen står i vest. Terrassemiljøet er omgivet af hæk, så middage i det fri kan nydes i ugenerede rammer, og en lille låge giver jer nem adgang til det grønne fællesområde. Her er også gode parkeringsforhold, og ejerforeningen er velfungerende.
I får hjemme i Aarhus Kommune. Det tager ikke andet end et kvarter, før storbyens puls og liv efterhånden tager over – pendleren kan altså snildt få hverdagens puslespil til at gå op. Det kan særligt lade sig gøre, fordi Trige har det hele, fx skole, børneinstitution og en velassorteret Rema 1000. I det hele taget kan Trige bryste sig af et godt lokalsamfund, i særlig grad for børnefamilier, og naturen spiller ligeledes en stor rolle. I har nemlig de skønne løbestier og skoven lige om hjørnet.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse