- Altan
- Vaskeri
- Cykelparkering
Flot renoveret 3V’er med skøn altan og byliv udenfor døren
Der er godt bolignyt til alle jer, der kan se jer selv i en flot moderniseret 3V’er med en adresse midt i bylivets kulisse. Nu kan vi nemlig udbyde netop dét på Sct. Jørgens Vej 26, hvor I kan overtage en fuldstændig indflytningsklar lejlighed på 84 m2 med et dejligt lysindfald, klassisk charme og en solrig altan, der sætter prikken over i’et.
Når I ankommer til adressen, bydes I velkommen hjem af den fine, klassiske rødstensejendom, Ankerhus, der har prydet den centrale adresse siden 1937. Her bliver I en del af en velfungerende ejerforening bestående af kun seks lejligheder, og I får glæde af en fælles vaskekælder samt et kælder- og et loftrum til opbevaring. Derudover kan det nævnes, at opgangen skal renoveres i 2024, og udgifterne er betalt af sælger.
Lejligheden ligger godt placeret på 1. sal, så I bor ugeneret med fin afstand til gadeplan, men der er samtidig ikke for mange trapper til hoveddøren. Heroppe træder I indenfor til et lyst og indbydende hjem, der står som et hvidt lærred, der blot venter på jeres gode indretningsidéer. Spritnye sildebensgulve fra 2024 løber som en rød tråd gennem lejligheden, hvor de komplementeres af originale stuklofter og fyldningsdøre, mens moderne indslag kommer i form af køkken og bad, der er fra henholdsvis 2010 og 2022. Kvadratmeterne er godt fordelt på en nydelig entré, et stilrent badeværelse med separat brus, et lækkert køkken med alt i hårde hvidevarer, to lyse stuer en suite og til slut et dejligt soveværelse, der byder på både et stort garderobeskab og udgang til den hyggelige altan.
Jeres nye adresse placerer jer med gåafstand til alt, hvad I kan ønske jer. I bliver naboer til såvel shopping i Sct. Mathias Centret som de rekreative rammer om Søndersø, der inviterer på smukke gåture langs søbredden – og så kan I på få minutter slentre mod butikker, restauranter og kulturoplevelser i det allerinderste centrum.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Varming
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse