Central 3V’er med store rum og højt til loftet
En skøn boligoplevelse venter nu på Jyllandsgade 7, hvor en pæn, velholdt og højloftet stuelejlighed står til salg. I skal se nærmere på 102 m2, der byder på klassisk charme og nogle store, gode rum, hvor såvel den lille børnefamilie som parret i alle aldre vil have nemt ved at føle sig hjemme.
Lejligheden ligger centralt i Randers, så en hurtig cykeltur tager jer til cafébesøg i centrum, og I kan gå til banegården på fem minutter. Samtidig bor I overfor C. la Cours Skolen og midt mellem Vestparken og Altananlæggene, som giver jer nogle grønne åndehuller med gode legepladser – og dem er der mange af i jeres nye nabolag. En kæmpe legeplads venter også i jeres store, hyggelige gård, hvor der er et rigt dyreliv med fugle, hunde, katte og kaniner.
I flytter ind i en bevaringsværdig ejendom fra 1934, og I bliver en del af en velfungerende ejerforening, der tager hånd om diverse vedligeholdelsesprojekter; taget er eksempelvis fra 2017. I får glæde af bl.a. et loftrum og et brugbart kælderrum med indlagt strøm. Sidstnævnte kan give plads til såvel hjemmekontoret som hobbyrummet.
De gode oplevelser fortsætter i lejligheden, som bærer tydeligt præg af løbende opdateringer, mens stuklofter, plankegulve og fyldningsdøre tilfører sjæl og charme. Det er en veldisponeret planløsning, der fordeler de store og højloftede rum, som tæller to værelser, et badeværelse, en dejlig stue og et åbent køkken-alrum. I får alt i hårde hvidevarer; bl.a. tørretumbler på badeværelset samt opvaske- og vaskemaskine i køkkenet. Derudover byder det pæne badeværelse på gulvvarme og en fuldmuret bruseniche. Prikken over i’et? Stuens lysekrone bliver hængende, for den har altid haft hjemme i lejligheden.
Med en stuelejlighed har I kun få skridt ned til den fælles terrasse med grill, spiseplads og havesofa, og den vil således føles som en baghave, der fortsætter videre ud i det parklignende gårdanlæg. Til slut kan det nævnes, at der er gode parkeringsmuligheder ude på vejen samt mulighed for at købe eller leje en p-plads i nærområdet.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas Ankersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse