Kvalitetslejlighed med unik altan og vandudsigt.
Til de kræsne købere, der leder efter et kvalitetshjem med et dejligt skud herlighedsværdi – vi udbyder en flot lejlighed med udsigt til havn, vand og master til salg. Adressen er Toldbodgade 23, og oppe på tredje sal udfolder boligen sig med 126 lækre m2 plus en ret vidunderlig sydvendt lukket altan.
Som den eneste lejlighed i ejendommen er der gulvvarme under trægulvene og de fine travertingulve. I åbner døren til et hjem, der er præget af gode løsninger, ordentlige materialevalg og en virkelig skøn rumfølelse. Allerede i entréen bemærker I den gode opbevaringsplads, hvilket er et gennemgående tema. Herfra har I adgang til et rummeligt badeværelse på højre hånd og et stort soveværelse med skabsvæg på venstre hånd – sætter I en væg op, har I to gode værelser, og det er endda muligt at etablere et tredje ved behov. Og de resterende arealer? De står i samværets tegn.
Stue, alrum og køkken ligger i åben forbindelse, og det første, man har lyst til at gøre, er at gå over mod vinduerne og nærmere udsigten; det er også herfra, at I har adgang til altanen, der fungerer som en ekstra “stue”. HTH-køkkenet understreger den rige opbevaringsplads med sine sokkelskuffer og dybe kolonialskabe, og livsnyderne vil værdsætte såvel den indbyggede Miele-espressomaskine samt vinkøleskabet fra mQuvée. Derudover er de hårde hvidevarer fra Miele, og VOLA-armaturerne er ligeledes udvalgt fra samme gode hylde.
Man mærker den eksklusive atmosfære allerede i opgangen. I får glæde af alle praktikaliteter såsom isoleret udhus og en lukket garage med automatisk port og privat p-plads – den installerede ladestander følger desuden med. Herfra kan I endda tage elevatoren direkte op og hjem. Udsigten drager, og i det hele taget kan man tale om et rigtigt “smørhul” mellem by og rekreative rammer. Fra den tilbagetrukkede ejendom placerer I jer midt imellem Tøjhushaven og lystbådehavnen, så gåturene byder på en masse at se og opleve. Samtidig er I kun en kort gåtur fra by- og kulturlivet i Randers C!
Lejligheden er oprindelig en 4-værelses lejlighed, som pt. er indrettet med èt stort soveværelse (som oprindelig har været soveværelse plus et værelse) Oprindelig skulle det 3. soverum ligge i en del af stuen, men nuværende ejer har valgt ikke at have et 3. soverum. Vi har stiplet et par skillevægge på tegningen således man kan se hvorledes det kunne se ud, hvis man vil etablere flere værelser.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Christian Bjørn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse