- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Cykelparkering
Fin 2V’er og sol på altanen
En bolig uden dikkedarer. En flot toværelses lejlighed står nu til salg i Vestbyen! Det er en rigtig indretningsvenlig sag, som både singlen og det unge par vil elske at bo i – arealerne er veldisponerede, og du får endda glæde af en altan med den dejligste eftermiddags- og aftensol. Kan du forestille dig at komme hjem til det?
Gåafstand til by og rolig fordragelighed.
Vestbyen grænser op til alle de bedste områder i Aalborg. Limfjorden flugter bydelen med alt fra street food til Fjordmarken og Vestre Fjordpark, ligesom det er muligt at have en lille båd liggende i en af havnepromenadens sejlklubber, så man kan få mest muligt ud af en adresse nær fjorden. Udover at være rammen om AaB’s faste hjemmebane er Vestbyen populær blandt både unge, ældre og børnefamilier, da alt er inden for rækkevidde, men atmosfæren er roligere end i selve centrum. I kommer til at bo tæt på nogle af Aalborgs bedste sportsarealer, og langs Kastetvej blomstrer handelslivet. Der er desuden egen togstation og en smuttur på cykel til bymidten.
Nyd solen hjemme på matriklen.
Absalonsgade er ret så rolig med plads til bilen ude foran og grønne fællesarealer bagtil. Gårdhaven er lukket og byder både på cykelparkering med overdække, græs, bede og bord-bænke-sæt til sol og sommer – der er god plads til gæster. Alligevel er det den vestvendte altan, der tager flest kegler! Dér er der nemlig plads til grill, middag og gode samtaler i selskab med solens stråler – herude smager både kaffen og et glas vin lige fem procent bedre.
En veldisponeret bolig.
Og så er der lejligheden, som råder over 58 meget veldisponerede kvm. Både køkkenet og badeværelset er i fin stand med såvel separat bruseniche som alt i hårde hvidevarer til de kulinariske udfoldelser, og så er der både værelsets og stuens gode størrelse: På værelset er der indtænkt skabsplads med skydedøre og plads til vaskemaskine, og i stuen kan du både indrette spise- og sofaarrangement – og der er fransk altan.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicolai Bengtsson
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse