Istandsat, velplaceret og overtagelsesklar lejlighed med flotte detaljer
Istandsat lejlighed på 74 kvm i centrum. Sæt kursen mod Borgergade 2, 1, th, hvor vi nu udbyder en veldisponeret bybolig, der besidder den helt rigtige kombination af original charme og moderne funktionalitet.
En kompromisløs hverdag i centrum af byen.
Hvis storbylivet virkelig skal leves, er Aalborg Centrum det helt rigtige sted at målrette boligsøgningen. Den historiske bymidte, de smalle gader og den levende atmosfære er alt sammen med til at forme Nordens Paris langs den smukke havnefront, som både kan fungere for den byelskende børnefamilie og den livsglade førstegangskøber – alt er nemlig inden for rækkevidde. Her lever livsnydere livet på de mange caféer og spisesteder, ligesom man altid kan bruge tid på vinduesshopping eller lade kulturen inspirere på Skråen, Aalborg Teater eller til diverse festivaler. Samtidig er Kildeparken et grønt åndehul i hverdagen, og Banegården fungerer som et knudepunkt for den kollektive trafik for dem, der har en hverdag udenfor byens mure.
Gode, klassiske og gedigne rammer om boligen.
Det er en klassisk ejendom fra 1897, der pryder adressen, og denne lejlighed har en attraktiv beliggenhed på 1. sal. Der hersker et godt fællesskab blandt naboerne i opgangen, og der er selvfølgelig brugsret til et gårdmiljø, hvor der bl.a. venter et hyggeligt og hyggeligt terrassemiljø med morgensol. Derudover har ejerforeningen også parkeringspladser i gården, som man kan skrives på venteliste til. Ejerforeningen har fået moderniseret hele ejendommen, både indvendig og udvendigt, og bygningen står derfor i en god og pæn tilstand og i 2021 fik ejendommen også nye vinduer.
Flot istandsat bolig med gennemtænkte detaljer.
Denne store toværelses lejlighed er istandsat i 2021, og der er kræset for selv den mindste detalje. her fik lejligheden både nyt køkken og badeværelse. Hjemmet fremstår således i rigtig fin stand, og der venter herskabelige detaljer såsom stuk, trægulve og en imponerende loftshøjde. Planløsningen fordeler sig over en rummelig entré, et strømlinet køkken med mulighed for spiseplads, et stort badeværelse med udluftningsvindue, en hyggelig og indretningsvenlig stue samt et soveværelse.
Hjemmet og dets mange detaljer skal opleves med egne øjne!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicolai Bengtsson
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse