Rummelig 2V’er med dejlig beliggenhed i Vestbyen
En dejlig placering og et dejligt hjem. I Vestbyen vil vi gerne præsentere dig for en fin stuelejlighed, som passer til solisten og parret i alle livets faser, simpelthen. Vi åbner døren til 72 gode kvadratmeter, der folder sig ud på en veldisponeret og luftig planløsning.
En bette gåtur fra by, station og natur.
Vestbyen grænser op til alle de bedste områder i Aalborg. Limfjorden flugter bydelen med alt fra street food til havnebad, Fjordmarken og Vestre Fjordpark, ligesom det er muligt at have en lille båd liggende i en af havnepromenadens sejlklubber, så man kan få mest muligt ud af en adresse nær fjorden. Udover at være rammen om AaB’s faste hjemmebane er Vestbyen populær blandt både unge, ældre og børnefamilier, da alt er inden for rækkevidde, men atmosfæren er roligere end i selve centrum. Vesterkærets Skole på Skydebanegade ligger tæt på nogle af Aalborgs bedste sportsarealer, og langs Kastetvej blomstrer handelslivet. Der er desuden egen togstation og en smuttur på cykel til bymidten.
En virkelig hyggelig velkomst.
Det er måske den bedst beliggende lejlighed, hvad angår ro og hygge. Lejligheden ligger nemlig inde i hjørnet af ejendommen, som i øvrigt har tronet på adressen siden 1989. Det betyder, at man kan indrette indgangspartiet med et lille cafésæt eller en bænk lige uden for hoveddøren. Derudover er der græs, bænke og beplantning, så man altid kan søge en solstråle under bladenes delvise skygge.
Et hjem uden spildplads.
Skulle det være et hjem med regulære, venlige og indflytningsklare rum? Det er nemlig lige dét, som lejligheden tilbyder. Først kommer entréen, hvis lille indhak på højre hånd giver plads til sko, frakker og paraply, og herfra er der adgang til samtlige rum: badeværelse med gulvvarme, soveværelse med indbyggede skabe, køkken og stue. De to sidstnævnte ligger i åben forbindelse, så en luftig alrumsfølelse skabes – det er alt sammen ligetil.
Vi håber, at vi ses på en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mark Andreas Kærgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse