God og lysfyldt 2V’er med fjordudsigt
Pænt, praktisk og charmerende. Der er intet som at falde i staver til vand. Her får du udsigt over Limfjorden, så her er mulighederne gode for at finde hvilepulsen i din næste nye base – et hjem til singlen eller parret.
Ved centrum, Vestbyen og vandet. På Havnefronten er det naturligvis Limfjorden, der er i fokus. Området har gennemgået en kæmpe forvandling fra industriområde til liebhaverkvarter, hvor arkitekturen henter inspiration i de rå pakhusbygninger. Gastronomi og kultur krydrer tilværelsen og skaber en særlig herlighedsværdi, hvor en perfekt dag måske byder på et besøg på Utzon Center, en middag på Restaurant Fusion efterfulgt af en koncert i Musikkens Hus. Vandoverfladen kløves af alskens aktiviteter, når GoBoats sejler lystigt frem og tilbage, og når Havnebadet genlyder af sommerglæde. Alt imens venter Bymidten i kulissen med det brede udvalg af forretninger, ligesom en hverdag nemt hænger sammen. Man kommer bestemt ikke til at kede sig!
Ugeneret vue over Havnefronten. Udsigt får I masser af, når I flytter ind på 8. sal i denne gedigne ejendom fra 1954, hvor der selvfølgelig er installeret elevator. Lejligheden har sit eget uderum i form af en integreret altan, og dermed bliver I taget lidt tættere på vandet end først antaget. Praktikaliteterne er desuden tiptop med et stort kælderrum, der sørger for god opbevaringsplads, alt mens bilejerne bliver tilgodeset med gode parkeringsforhold lige nede foran ejendommen.
Klar, parat, indret! Nøj, hvor er de her 57 m2 bare godt udnyttet! Det bliver allerede klart i entréen, for her kommer man godt indenfor og hjem til god skabsplads. På højre hånd har du flisebadeværelset med brus og vaskesøjle, og så er der køkkenet, stuen og værelset – det kommer desuden med walk-in. Køkkenet tager sig flot ud, og der er alt i hårde hvidevarer. Det er i dette åbne rum, at du kan nyde udsigten allerbedst; skarpt efterfulgt af den integrerede altan.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mark Andreas Kærgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse