Moderniseret 3V’er med adgang til stor fællesterrasse
Lækker bolig lige ved terrasse. Vi klirrer med nøglerne til denne lyse og funktionelle lejlighed, som byder på velrenoverede rammer og 117 skønne m2. Og tænk sig lige, I får direkte adgang til en stor, fælles terrasse – forestil jer lige dét!
Indkøb, shopping og grønne områder tæt på.
Hvis storbylivet virkelig skal leves, er Aalborg Centrum det helt rigtige sted at målrette boligsøgningen. Den historiske bymidte, de smalle gader og den levende atmosfære er alt sammen med til at forme Nordens Paris langs den smukke havnefront, som både kan fungere for den byelskende børnefamilie og den livsglade førstegangskøber – alt er nemlig inden for rækkevidde. Her lever livsnydere livet på de mange caféer og spisesteder, ligesom man altid kan bruge tid på vinduesshopping eller lade kulturen inspirere på Skråen, Aalborg Teater eller til diverse festivaler. Samtidig er Kildeparken et grønt åndehul i hverdagen, og Banegården fungerer som et knudepunkt for den kollektive trafik for dem, der har en hverdag udenfor byens mure.
En skøn hemmelighed omme bagved.
Det er den okkergule ejendom på Vingårdsgade, som I skal se nærmere på. Kigger I op mod karnappen på førstesalen, ser I lige ind i jeres nye stue! I kan imidlertid ikke se den fælles tagterrasse, der ligger på den anden side – solrigt og med masser af plads til sommerhygge og glade gæster. Derudover kan det være godt at vide, at der er gåafstand til diverse parkeringsmuligheder; herunder mulighed for leje heraf.
Lyst, moderne og strømlinet.
Det kan være parret eller den lille familie, der vil bo her, eller det kan være det unge menneske, den studerende, der aner et oplagt familiekøb. Lejligheden byder på en entré med plads til vaskemaskine, to værelser, hvoraf det store kommer med en fuld skabsvæg og afsæt til terrassen, et renoveret badeværelse (2019) og et Designa-køkken (2018), der ligger lige på den anden side af en stor stue med karnap. Velkommen hjem!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Nicolai Bengtsson
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse