Flot og lys lejlighed med moderne komfort
To store altaner og udsigt til vandet
Som nabo til det hyggelige havnemiljø ligger en lys og moderne lejlighed, som venter på nye ejere - og det er svaret på boligdrømmene for særligt det modne par, der ønsker sig et overkommeligt hjem med komfort og minimal vedligeholdelse. Dertil kommer to solrige og nemme uderum i form af store altaner!
Nabo til maritim atmosfære på havnen
Det er frisk fjordluft, der finder jer hjemme på altanen, for I sidder kun få skridt fra havnen og med udsigt til vandet. Det bliver altså ikke mere centralt i den stemningsfulde havneby, hvor spisesteder og små butikker folder sig ud i jeres nabogader. Meny ligger lige over gaden, så det er intet problem, når der mangler mælk til kaffen, og der er heller ikke mange skridt til Torvet, hvor I kan opleve hyggelig markedsstemning i sommerhalvåret. Hals er med andre ord et dejligt sted at bo, for skøn natur forenes med et levende bybillede.
Flot byggeri med sans for detaljen
I fornemmer det ved første øjekast: Det flotte byggeri er opført i gode materialer. Ejendommen, som er fra 2011, står med store vinduespartier, sorte tegl på taget og en facade i gule mursten. Her ligger jeres lejlighed i ugenerede rammer på 1. sal, hvor boligens 103 m2 udvides med hele to altaner, når solen skinner. Altanerne vender mod henholdsvis øst og vest, så I kan følge solen og udsigten mod vandet. Den ene altan er desuden overdækket, så I sidder i læ, når dagens første kop kaffe indtages en tidlig morgen.
Et hjem med minimal vedligeholdelse
Lyse materialevalg, en perfekt planløsning og et flot lysindfald - velkommen indenfor. En pæn entré står for det gode førstehåndsindtryk, der kun bliver bekræftet, som I bevæger jer videre til bl.a. et tidløst badeværelse med vaskesøjle og to regulære værelser med indbyggede skabe. Prikken over i'et er det lyse køkken-alrum i delvis åben forbindelse til den rummelige stue - og bemærk akustiklofterne!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mette Marie Pallisgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse