Sommerhusgrund i dejlige omgivelser ved Kollerup Plantage
Her er sommerhusgrunden til jer, der ønsker at skabe familiens fristed godt inde i midten af et dejligt og roligt sommerhusområde. Vi befinder os på Lyngbjergvej 28, som er en sommerhusgrund på 891 m2. Her er et rigtig flot lysindfald på grunden, og så har den en dejlig placering for enden af en lukket vej med naboer kun til 2 sider, hvilket gør grunden meget privat. Fjerritslev by er meget tæt på, så en kort tur på cyklen gennem områdets stier leder dig hurtigt til proviantering i byen.
På denne grund er der betalt tilslutningsafgift på vand og delvis også el-tilslutningsafgift!
Sætter du stor pris på naturen og roen, så er dette også det perfekte sted for dig og familien. Området grænser op til Kollerup Plantage. Et fantastisk natur- og skovområde hvor den ældste del kan dateres helt tilbage til 1897. Stenalderhavets kystskrænt deler området i to meget forskellige dele fra frodig skov til åbne heder og sletter med skovfyr og enebær. Vestkyststiens cykelrute løber lige igennem plantagen. Her er også afmærkede ridestier, shelter- og bålplads samt områdets hundeskov. Herudover er der 3 afmærkede vandreruter. Finder I udsigtspunktet Toppen kan I opleve den helt særlige udsigt og orientere jer til vest mod Bulbjerg til nordøst mod Svinklovene.
Her på Lyngbjergvej 28 kan I bygge familiens fristed – her er gode og frie rammer i forhold til områdets lokalplan, hvoraf der bl.a. fremgår, at bebyggelsesprocenten i området er 10 og sommerhuset kan opføres i 1 plan med en højde på op til 3,5 meter over terræn. Huset skal placeres vinkelret eller parallelt med vejen. Ønskes grunden indhegnet kan det ske med levende hegn. Byggematerialerne kan frit vælges – dog skal der skele til lokalplan i forhold til farvevalget. Det er tilladt at bygge et anneks til huset, hvis dette bygningsmæssigt er forbundet til sommerhuset.
Har du lyst til en fremvisning af grunden og et kig på området, så kontakt os på 9867 1488!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Louise Lund Grynderup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse