Gode rammer både inde og ude
Det kan noget helt særligt ved et kolonihavehus - og som beboer i Hf. Kongevang får du ikke kun et hyggeligt sted til en god pris, hvor du kan være dig selv. Du bliver også en del af et stærkt og godt fællesskab i en andelshaveforening med gode faciliteter og arrangementer. Velkommen i nummer 43.
Det intime hus er helårsisoleret, og i 2022 blev der installeret en varmepumpe, der varmer om vinteren og modsat køler om sommeren. Der er vandbåren gulvvarme i hele huset, og endvidere er der helårsvand og -kloakering. Alle hårde hvidevarer følger med i købet, og vaskefaciliteterne er fra 2021. Endvidere er der flere løsøre, der kan følge med i købet, hvis du ønsker det.
Der er to indgange til huset - den ene er via det praktiske bryggers, hvor overtøjet og de beskidte sko gemmes af vejen. Den anden indgang er den dobbelte terrassedør, der fører direkte ind i opholdsmiljøet. Her er der god plads til samvær, og mens maden bliver klar i et tidløst vinkelkøkken, så forløber afslappende stunder i de bløde møbler i den modsatte ende. Loftet er ført til kip, og et par ovenlysvinduer bidrager med ekstra lysindfald.
Fra opholdsrummet tilgås soveværelset, der har en rigtig fin størrelse, og afslutningsvis er der badeværelset, som har et vindue til udluftning og en muret bruseniche. Både soveværelset og badeværelset har desuden skydedøre, som ikke tager noget plads i rummet.
Ude venter en meget ugeneret og nem have, som består af en mindre græsplæne og en flisebelægning, der breder sig om hele huset. Der er også et par gode udhuse.
Området er utrolig roligt, og der er kun få hundrede meter til indkøb. Dertil kan Vestamager Centret, Ugandaskoven, Amager Fælled og metroen fra Vestamager Station alt sammen nås på cykel.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Leutrim Rusiti
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse