Fuldt møbleret ferielejlighed tæt på Dueodde Strand
Omgivet af dejlig natur og tæt på skønne Dueodde Strand kan I nu overtage denne ferielejlighed i den hyggelige, lille ferieoase Dueodde Feriepark. Her får I et køkken i åben forbindelse med stuen, et badeværelse samt en alkove med sovepladser. Dertil har I en solrig, overdækket terrasse lige ud til fællesarealet med swimmingpool. Velkommen til.
Ferielejligheden befinder sig i rolige, hyggelige omgivelser, og et kæmpe plus ved beliggenheden er uden tvivl den korte gåafstand via en sti til Dueodde Strand. Her kan I tilbringe de solrige dage med forfriskende havdyp eller afslapning med en god bog. Snogebæk ligger fire kilometer væk, og her finder I indkøb, café, isbutik og et røgeri.
Ejendommen er fra 1981 og præsenterer sig pænt. De fine fællesfaciliteter tæller blandt andet en pool, en legeplads, en indendørs pool og en sauna foruden grønne arealer. I har også jeres egen terrasse, der er overdækket og vendt mod syd, så I kan nyde de varme dage her.
Ved overtagelse følger alle møblerne med, som er fra 2022, så I skal ikke spekulere i at anskaffe nyt. I den lyse stue er der en sofa og et spisebord, og herfra er der dør til terrassen, så ude og inde let forenes. Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen og er udstyret med et køleskab, to kogeplader og en lille ovn. I alkoven nærved er der arrangeret to sovepladser, og afslutningsvis byder badeværelset ind med et separat bruseafsnit.
Lyder det som noget for jer? Så ring allerede i dag og hør mere.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kim Moore-Kofod
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse