Super velholdt fritidshus i rolige, naturskønne omgivelser
Turen går til Slagelse, hvor I en kort gåtur fra Kongsmark Strand finder dette hyggelige sommerhus. Boligen ligger i et fredeligt område med fri udsigt til åbne marker, og her skal I se et hus i høj kvalitet med et stort opholdsrum, to værelser, to badeværelser og et skønt anneks. I får også en lukket have. Som ekstra bonus er der gulvvarme overalt.
I de lune måneder kan I trække i badetøjet og spadsere de knap 900 meter til vandet, hvor I fylder dagene med forfriskende dukkerter, bygger sandslotte eller slentrer langs vandkanten. Købmanden kan I cykle til, og der klarer I feriens indkøb, og ellers ligger Slagelse centrum omkring ti kilometer herfra.
Huset ligger på en 1.051 m2 stor grund med et vældigt terrassemiljø, der bliver jeres foretrukne samlingspunkt i sommerhalvåret. Her får I sol fra alle vinkler og kan nemt rykke jer rundt alt efter solforholdene. Den skønne udsigt til det omkringliggende marklandskab sætter blot prikken over i’et. I forlængelse af terrassen har I carporten med et disponibelt rum tilknyttet samt det dejlige anneks med en hyggelig udestue og et ekstra rum med flere anvendelsesmuligheder.
Inden døre er stemningen let og imødekommende, hvilket blot understøttes af den gode loftshøjde og de rige lysindfald. Stuen og køkken-alrummet ligger i åben forbindelse, hvilket gør det nemt at samles på tværs af feriens sysler. Mens I lægger sidste hånd på aftensmaden i det pæne køkken, kan børnene underholde med historier ved spisebordet i alrummet, og senere rykker I ind i stuen til filmhygge. I får også to fine værelser, hvoraf det oplagte forældresoveværelse har eget bad tilknyttet, og fra værelset er der også adgang til bryggerset. Husets andet badeværelse finder I ved entréen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars Bryde Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse