Lækkert fritidshus fra 2018 med rolig beliggenhed i Ellinge Lyng
På Enebærvej 2C venter jer fredfyldte feriedage i dette indbydende fritidshus, der ligger på en fredelig og ugeneret grund i Ellinge Lyng. Her kan I læne jer tilbage og nyde fridagene i private rammer, og I omgiver tilmed jer selv med smukke, naturrige omgivelser at gå på opdagelse i.
På ganske kort tid kan I gå til Sejerøbugtens vand ved en børnevenlig badestrand, hvor friske dyp såvel som lange slentreture langs vandkanten venter jer. Derudover er I tæt på flere rekreative, grønne områder til gåture eller løbeture. Blandt andet har I Ellinge Indhegning nær adressen. Indkøb nås nemt på cyklen.Sommeren kan også tilbringes på egen matrikel, der omgives af høje træer og tæt beplantning, som skærmer af og sikrer jer ugenerede forhold til udelivet.
Grunden breder sig over 1.454 m2, og den skønne terrasse mod sydvest bliver et yndet samlingspunkt i sommerhalvåret til solbadning, afslapning og måltider under åben himmel. Den overdækkede del sørger dertil for skygge.
Inden døre kan I se frem til en ideel planløsning, der byder på et åbent opholdsmiljø til socialt samvær og hyggelige stunder på tværs af feriens aktiviteter. Her ligger køkkenet og stuen i åben forbindelse med god plads til spiseafsnit såvel som sofamøblementet. Store vinduespartier trækker gavmildt dagslyset indenfor, og den stemningsfulde brændeovn bliver et hit på kølige dage. Videre har I tre regulære værelser med sovepladser til børn og voksne foruden et dejligt badeværelse med en glasafskærmet bruseniche og rum til vaskefaciliteter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathias Søe Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse