Hyggeligt sommerhus på dejlig grund ved Lammefjorden
Et sted med fred og ro, tæt på fjord og skov. Lyder dette som de ideelle omgivelser for jeres ferier og fridage? Hvis ja, så er denne fritidsejendom ved Atterup værd at se nærmere på. Her er tale om et fint, lille sommerhus, som emmer af hyggelig atmosfære. Den charmerende bolig suppleres af et pænt anneks med to gode rum, og den store grund byder på talrige muligheder.
Ejendommen ligger i et stemningsfuldt område med små grusveje og frodig beplantning. Lammefjorden nås på cirka fem minutter til fods, og det naturskønne landskab danner smukke rammer for afslappende gå- og cykelture. Fra adressen er der under ti minutters kørsel til Egebjerg og Grevinge, som begge har brugs og bager, og I har små 15 minutter i bil til Asnæs Centret.
Den dejlige grund er på 1.200 kvadratmeter, og den omgives af buske og høje træer. Havemiljøet er for indeværende anlagt med græsplæne og en stor træterrasse, hvor I kan nyde morgen- og eftermiddagssolen. Annekset har egen træterrasse, og ejendommen inkluderer endvidere et skur.
Sommerhuset og annekset er opført i matchende stil med flotte marineblå træfacader og hvide detaljer. Indenfor er træ ligeledes det gennemgående materiale, og i sommerhuset er størstedelen af væggene og lofterne malet hvide. Husets lyse stue har både plads til et sofahjørne og et spisebord, og her er direkte udgang til terrassen. I soveværelset er der etableret ekstra hylde- og bordplads, og boligen indeholder derudover et køkken og et badeværelse. Køkkenet har også udgang til haven, og badeværelset er udført med bruseniche.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Mathias Søe Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse