Skønt fritidshus på stor naturgrund nær Dybesø
På en flot skovgrund ud til åbne marker møder I denne charmerende, stråtækte ejendom, som står klar til at danne rammen om jeres næste mange ferieminder. Haven er grøn og ugeneret med en solrig terrasse, mens der inde venter to stuer, et køkken, tre værelser, et badeværelse og et bryggers.
Beliggenheden i det dejlige Nørrevangskvarter er fortrinlig. Her er I tæt på den smukke natur ved Dybesø og Sandflugtsplantagen, ligesom I heller ikke får langt til Rørvig Strand, hvor I kan bade i Kattegat eller sole jer på stranden. En kort cykeltur fører jer ind til Rørvig, der byder på indkøb og et stemningsfuldt havnemiljø.
Tilbage på den 2.581 m2 store skovgrund kan I komme helt ned i gear og nyde ferien i rolige, fredelige omgivelser. Grunden er omkranset af høje træer og tæt, grøn bevoksning, der skaber ugenerede forhold og giver følelsen af at være midt i skoven. På græsset er der plads til leg og diverse sommeraktiviteter, mens den skønne terrasse danner rammen om måltider i det fri og afslapning. Terrassen er delvist overdækket, og så vender den perfekt mod syd, så I er garanteret mange soltimer herude.
Inden døre består stueplanet af et rummeligt opholdsmiljø med køkken og stue i et. Stemningen er hyggelig og indbydende takket være brændeovnen og de behagelige lysindfald, mens væggene og lofterne af træ giver indretningen et charmerende præg. Videre finder I et værelse samt badeværelset med brus og adgang til bryggerset. På førstesalen råder I over en ekstra stue, hvis vældige vinduesparti giver kig til haven. Der er også to fine værelser.
Lyder det som jeres drømmesommerhus? Kontakt os for en fremvisning i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Bastian Flindt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse