Særdeles velholdt fritidshus med attraktiv beliggenhed i Rørvig
Hvis I er på udkig efter et skønt fristed, hvor I kan trække stikket og komme helt ned i gear, så skal I lægge vejen forbi dette hyggelige fritidshus i Rørvig. Det pænt vedligeholdte hus byder blandt andet på tre værelser og et åbent opholdsrum, mens I udenfor har glæde af en dejlig, ugeneret grund med mange solskinstimer.
Fritidshuset er placeret i et eftertragtet område tæt på både strand, indkøb og spændende oplevelser. Gå en tur gennem Sandflugtsplantagens naturskønne omgivelser, og følg stierne hele vejen til vandet ved Rørvig Strand, hvor I kan køle jer ned på lune dage. I kan også cykle ind til Rørvig Havn og lade børnene fange krabber, mens bymidten frister med spisesteder. Indkøb cykler I ligeledes til, og trænger I til mere action, tager I en tur i Sommerland Sjælland.
Jeres egen grund bliver også et skønt helle i ferierne, og takket være den behagelige afskærmning kan I endda se frem til ugenerede forhold og masser af privatliv. Haven byder på varieret beplantning og en stor græsplæne til leg og alskens udendørsaktiviteter, mens de to terrasser vender helt perfekt for solen. Den ene er med sin vestvendte orientering oplagt til grillmiddage, mens terrassen mod syd inviterer til frokost under åben himmel. Skulle det begynde at regne, søger I blot ind under overdækningen.
Inden døre er stuen, alrummet og køkkenet forenet med plads til at samles på tværs af sysler. Køkkenet står med klassiske, hvide elementer og fine forhold til madlavningen, mens alrummet prydes af en brændeovn. I stuen er der højt til loftet og et vældigt glasparti, hvor dagslyset strømmer ind. Planløsningen fordeler videre tre regulære værelser med faste skabe og et badeværelse, mens de to annekser rummer flere muligheder.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Lars Peter Larsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse