Arkitekttegnet fristed på strandgrund i 1. parket til Øresund
Lad os præsentere jer for en arkitekttegnet ejendom med fritidshusstatus fra 2003 i liebhaverklassen – med nøglerne til Kystvejen 204 får I en helt særlig og meget højt beliggende bolig i 1. række til Øresund, og her skal I kort fortalt ikke indgå nogen kompromiser. Huset rummer 196 etagemeter fordelt over grundplan og 1. sal, derudover er den store balkon samt den sydvendte terrasse ligeledes under tag. Dertil kommer andre fantastiske udearealer i form af terrasser i flere niveauer. Og prikken over i’et er selvfølgelig den private strandgrund. Havudsigten kan nydes fra både hus, balkon og have.
INDRETNING
Hoveddøren åbner til 196 veldisponerede etagemeter som starter med den integrerede entre/multirum. Den smukke murede trappe fører jer til førstesalen, hvor planløsningen byder på et badeværelse og et soveværelse med indbyggede skabe og udgang til terrassen. Dertil kommer det store køkken-alrum og den sydvendte stue, der udgør husets absolutte omdrejningspunkt- ikke mindst grundet den betagende uhindrede panoramaudsigt. Det er herfra der er adgang til husets overdækkede balkon og terrasserne, som forsyner jer med mange ekstra kvm- herude kan I altid finde et spot med sol, skygge eller læ. Helt specielt er det at sidde på balkonen og føle, at man svæver over havoverfladen.
Huset afrundes af grundplanen, som udover det meget anvendelige multirum, fordeler sig over yderligere to værelser med indbyggede klædeskabe, et dejligt rummeligt bryggers samt et stort badeværelse.
I huset er der er vandbåret gulvvarme overalt, også under de 22 mm massive parketgulve som findes i stuerne og de 3 værelser. Huset opvarmes af en effektiv luft-til-vand varmepumpe.
EJENDOM
Denne unikke ejendom, opført af Jersie Totalbyg, er er højt beliggende på en nem og overskuelig grund. Foruden det store balkon- og terrassemiljø er der carport, skur og flisebelægning med plads til seks biler.
OMRÅDE
Det populære område har en helt særlig atmosfære og byder på den perfekte kombination af fred, ro, smuk natur og nærhed til byen. Der er kun 15 minutter i bil til Køge C, hvor I finder et bredt udvalg af butikker, spisesteder og kulturelle tilbud. Jeres fritid vil blive tilbragt midt mellem vand og åbne marker. Derudover er der kun 5 minutter i bil til nærmeste indkøbsmuligheder og få skridt til offentlig transport, hvilket gør hverdagen nem og bekvem.
Kort og godt repræsenterer denne bolig en sjælden mulighed for at bo ved vandet med luksus og komfort i højsædet med direkte adgang til stranden, der hele året indbyder til forfriskende dukkerter og lange gåture.
Økonomien i boligen
Kontakt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse